Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Danske Bank lægger op til hård kurs i aktivt ejerskab i 2021

Joachim Kattrup

mandag 01. marts 2021 kl. 14:29

Den foreløbige opgørelse for Danske Banks aktive ejerskab over for danske, børsnoterede selskaber indikerer en markant strammere kurs end sidste år. På foreløbig fem generalforsamlinger har banken i 27 pct. af forslagene stemt ”nej” mod den siddende ledelse. Sidste år var andelen af nej-stemmer kun elleve pct. Blandt andet stemte banken som investor ”nej” til bankens egen incitamentsordning for bankens ledelse.

En del af forklaringen på den strammere kurs kan muligvis forklares med, at årets første generalforsamlinger i danske, børsnoterede selskaber er afholdt i mindre, børsnoterede selskaber.  I de fleste tilfælde handler Danske Banks ”nej-stemmer” om valg af bestyrelsesmedlemmer. Ifølge bankens voting records undlod den at stemme ved valg af flere bestyrelsesmedlemmer i Brdr. Klee, hvilket svarer til en ”nej-stemme”, da det ikke er muligt at stemme ”nej” ved valg af bestyrelsesmedlemmer, kun ”ja” eller ”undlader”.

Banken forklarer ikke i sine voting records, hvorfor den stemmer ”nej” til de fem bestyrelsesmedlemmer. Men banken stemmer reelt ”nej” til alle fem opstillede bestyrelsesmedlemmer, som blandt andet tæller Fritz H. Schur, tidligere bestyrelsesformand for SAS og Ørsted. En mulig forklaring på, at banken har stemt ”nej” til bestyrelsen, er, at tre af de fem medlemmer har siddet i bestyrelsen meget længe, og dermed ikke længere kan betragtes som uafhængige.

Overraskende meddeler selskabet i en børsmeddelelse som referat fra generalforsamlingen, at ”Generalforsamlingen valgte med samtlige repræsenterede stemmer de opstillede kandidater som medlemmer af bestyrelsen. Ingen aktionærer krævede skriftlig afstemning eller fuldstændig redegørelse.”

Bestyrelsesformand Hardy Buhl Pedersen har siddet i bestyrelsen siden 1982, og næstformand Fritz H. Schur blev første gang valgt i 1988. Yderligere to bestyrelsesmedlemmer blev indvalgt i 2015 og 2020.

I Rias stemte Danske Bank mod genvalg af alle fire bestyrelsesmedlemmer, blandt dem bestyrelsesformand Gudrun Degenhart.

Også her blev det oplyst, at alle stemmer var for genvalget af bestyrelsesmedlemmer: ”Som medlemmer af bestyrelsen foresloges genvalgt Peter Swinkels, adm. direktør, Thyssenkrupp Plastics Belgium N.V./S.A., advokat Steen Raagaard Andersen, Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab samt Dieter Wetzel, CFO, Thyssenkrupp Plastics GmbH.

For så vidt de indstillede kandidaters øvrige ledelseshverv henvises til årsrapporten. Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer.” Her har fire ud af fem bestyrelsesmedlemmer siddet i bestyrelsen elleve eller tolv år. Formanden blev valgt i 2018.

Ved generalforsamlingen i Roblon stemte Danske Bank mod et forslag fra ledelsen om at kunne holde generalforsamlinger helt eller delvist elektronisk.

I 2020 deltog Danske Bank som aktiv ejer på 76 generalforsamlinger i Danske selskaber. Selvom banken historisk har været tæt knyttet til A.P. Møller Mærsk (og stadig er det via ejerskabet gennem A.P. Møller Holding), så stemte banken ”nej” til ledelsens forslag om en incitamentsordning for selskabets ledelse.

I cBrain stemte banken mod ledelsen på fire dagsordenspunkter, blandt andet genvalg af Peter Loft, Thomas Quist og Per Tejs Knudsen, samt mod forslag til ledelsens incitamentsordning. Per Tejs Knudsen og Thomas Quist arbejder også i firmaet som henholdsvis CEO og CTO. Ydermere er de storaktionærer i selskabet.

Overraskende stemte Danske Bank også ”nej” på et enkelt dagsordenspunkt på bankens egen generalforsamling sidste år. ”Nej-stemmerne” omfattende det punkt, der handlede om ”Approve Guidelines for Incentive-Based Compensation for Executive Management and Board.”

I bankens overordnede redegørelse om aktivt ejerskab i asset management afdelingen forklares processen omkring det aktive ejerskab, der omfatter tre trin, med trin ét omkring engagement, et trin to med stemmeafgivelse, og et trin tre med samarbejde med andre investorer. Af rapporten fremgår det, at banken globalt har stemt flest gange nej mod valg af bestyrelsesmedlemmer, mens godkendelse af topledelsens aflønning har trukket næstflest ”nej-stemmer”, og godkendelse af aktiekapitaludvidelser har tredjeflest ”nej-stemmer”.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank