Danske Bank lægger op til hård kurs i aktivt ejerskab i 2021

Den foreløbige opgørelse for Danske Banks aktive ejerskab over for danske, børsnoterede selskaber indikerer en markant strammere kurs end sidste år. På foreløbig fem generalforsamlinger har banken i 27 pct. af forslagene stemt ”nej” mod den siddende ledelse. Sidste år var andelen af nej-stemmer kun elleve pct. Blandt andet stemte banken som investor ”nej” til bankens egen incitamentsordning for bankens ledelse.

En del af forklaringen på den strammere kurs kan muligvis forklares med, at årets første generalforsamlinger i danske, børsnoterede selskaber er afholdt i mindre, børsnoterede selskaber.  I de fleste tilfælde handler Danske Banks ”nej-stemmer” om valg af bestyrelsesmedlemmer. Ifølge bankens voting records undlod den at stemme ved valg af flere bestyrelsesmedlemmer i Brdr. Klee, hvilket svarer til en ”nej-stemme”, da det ikke er muligt at stemme ”nej” ved valg af bestyrelsesmedlemmer, kun ”ja” eller ”undlader”.

Banken forklarer ikke i sine voting records, hvorfor den stemmer ”nej” til de fem bestyrelsesmedlemmer. Men banken stemmer reelt ”nej” til alle fem opstillede bestyrelsesmedlemmer, som blandt andet tæller Fritz H. Schur, tidligere bestyrelsesformand for SAS og Ørsted. En mulig forklaring på, at banken har stemt ”nej” til bestyrelsen, er, at tre af de fem medlemmer har siddet i bestyrelsen meget længe, og dermed ikke længere kan betragtes som uafhængige.

Overraskende meddeler selskabet i en børsmeddelelse som referat fra generalforsamlingen, at ”Generalforsamlingen valgte med samtlige repræsenterede stemmer de opstillede kandidater som medlemmer af bestyrelsen. Ingen aktionærer krævede skriftlig afstemning eller fuldstændig redegørelse.”

Bestyrelsesformand Hardy Buhl Pedersen har siddet i bestyrelsen siden 1982, og næstformand Fritz H. Schur blev første gang valgt i 1988. Yderligere to bestyrelsesmedlemmer blev indvalgt i 2015 og 2020.

I Rias stemte Danske Bank mod genvalg af alle fire bestyrelsesmedlemmer, blandt dem bestyrelsesformand Gudrun Degenhart.

Også her blev det oplyst, at alle stemmer var for genvalget af bestyrelsesmedlemmer: ”Som medlemmer af bestyrelsen foresloges genvalgt Peter Swinkels, adm. direktør, Thyssenkrupp Plastics Belgium N.V./S.A., advokat Steen Raagaard Andersen, Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab samt Dieter Wetzel, CFO, Thyssenkrupp Plastics GmbH.

For så vidt de indstillede kandidaters øvrige ledelseshverv henvises til årsrapporten. Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med alle stemmer.” Her har fire ud af fem bestyrelsesmedlemmer siddet i bestyrelsen elleve eller tolv år. Formanden blev valgt i 2018.

Ved generalforsamlingen i Roblon stemte Danske Bank mod et forslag fra ledelsen om at kunne holde generalforsamlinger helt eller delvist elektronisk.

I 2020 deltog Danske Bank som aktiv ejer på 76 generalforsamlinger i Danske selskaber. Selvom banken historisk har været tæt knyttet til A.P. Møller Mærsk (og stadig er det via ejerskabet gennem A.P. Møller Holding), så stemte banken ”nej” til ledelsens forslag om en incitamentsordning for selskabets ledelse.

I cBrain stemte banken mod ledelsen på fire dagsordenspunkter, blandt andet genvalg af Peter Loft, Thomas Quist og Per Tejs Knudsen, samt mod forslag til ledelsens incitamentsordning. Per Tejs Knudsen og Thomas Quist arbejder også i firmaet som henholdsvis CEO og CTO. Ydermere er de storaktionærer i selskabet.

Overraskende stemte Danske Bank også ”nej” på et enkelt dagsordenspunkt på bankens egen generalforsamling sidste år. ”Nej-stemmerne” omfattende det punkt, der handlede om ”Approve Guidelines for Incentive-Based Compensation for Executive Management and Board.”

I bankens overordnede redegørelse om aktivt ejerskab i asset management afdelingen forklares processen omkring det aktive ejerskab, der omfatter tre trin, med trin ét omkring engagement, et trin to med stemmeafgivelse, og et trin tre med samarbejde med andre investorer. Af rapporten fremgår det, at banken globalt har stemt flest gange nej mod valg af bestyrelsesmedlemmer, mens godkendelse af topledelsens aflønning har trukket næstflest ”nej-stemmer”, og godkendelse af aktiekapitaludvidelser har tredjeflest ”nej-stemmer”.