Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Stort folketingsflertal bag undersøgelse af dansk vaccineproduktion

Morten W. Langer

mandag 22. marts 2021 kl. 6:59

Folketinget gennemførte onsdag en hasteindkaldt forespørgselsdebat, hvor emnet var statsministerens tur til Israel og en mulig dansk vaccineproduktion. Under en længerevarende debat stod statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Mogens Heu­nicke i skudlinjen.

Alle Folketingets partier, undtagen Socialdemokratiet, stod bag følgende ”forslag til vedtagelse”:

”Folketinget konstaterer, at udvikling, produktion og indkøb af vacciner mod covid-19 er centralt. Folketinget konstaterer, at regeringen bør inddrage Folketinget i udarbejdelse af vaccinestrategien. Dette har statsministeren forsømt senest i forbindelse med besøg i Israel. Folketinget opfordrer regeringen til at indkalde partierne til forhandling om den førte og fremtidige vaccinestrategi.”

Økonomisk Ugebrev har tidligere påpeget det forunderlige i, at den danske stat ikke for længst har valgt at understøtte udvikling af en dansk vaccine, som forskere fra Københavns Universitet har udviklet, og som på mange måder er de eksisterende vacciner overlegen. Altså hvis de foreløbige resultater i dyreforsøg holder stik.

Nye penge
Da udviklingen af den endelige vaccine koster milliarder, har børsnoterede Bavarian formelt overtaget ejerskab fra udviklerne, altså forskerne på KU og biotekselskabet Expres2tion, og i forrige uge hentede selskabet ekstra penge på børsen til at finansiere et fase 1/2-forsøg. Det er sket, efter det danske vaccineprojekt forleden fik grønt lys af de hollandske myndigheder til at starte forsøg i mennesker, hvor de første resultater ventes af ligge klar om en-to måneder.

Hvis alt går efter planen, kan der være en godkendt, effektiv dansk vaccine sidst på året. Men det kræver, at den danske stat går ind i projektet. Netop det var til debat onsdag i Folketinget, og både statsministeren og sundhedsministeren pointerede flere gange, at man tidligere havde været i dialog med Bavarian, men at det nu igen var blevet meget aktuelt at overveje mulighederne.

Hasteindkaldelsen kom ikke mindst efter en stor artikel i Dagbladet Information, der via aktindsigter kunne afsløre, at sundhedsmyndighederne tidligere har anbefalet at støtte Bavarians vaccine, men at det politisk blev afvist. Det fik sundhedsministeren drøje hug for, ikke mindst fordi alle partier tilsyneladende synes, at det er en supergod ide med en dansk vaccine.

Meldingen fra statsministeren og sundhedsministeren er nu, at man hurtigt vil undersøge mulighederne for, at staten kan medfinansiere fase 2 og 3 (og fase 4, som Heunicke sagde), og at regeringen vil vende hurtigt tilbage til Folketinget med en mulig indstilling til, at staten bidrager med ”betydelige summer”.

Udenom regeringen synes der aktuelt at være et bredt flertal for modeller, som kan give en selvstændig dansk vaccine og/eller en dansk produktion/påfyldning af andre selskabers vacciner på licens.

Statsministerens og sundhedsministerens overraskende lydhørhed skal ikke mindst ses i lyset af, at de har hele Folketingets pres over hovedet for at gøre noget aktivt, og Mette Frederiksen vurderer helt sikkert, at det vil være mere politisk gavnligt at spille med frem for at spille imod. Faktum er dog også, at alle partier ønsker flere vacciner og bedre leveringssikkerhed, hvilke burde blive en realitet med en dansk vaccine, hvis de kliniske forsøg falder ud som ventet.

Kursstigninger i Bavarian
Efter at det danske vaccineprojekt fik grønt lys for at starte fase 1, og Bavarian hentede penge til den indledende fase, ser tingene nu ud til at flaske sig. Flere store finanshuse er efter folketingsdebatten kommet med massive opjusteringer af deres estimater for Bavarian, også selvom det fortsat kan gå galt i de kommende kliniske forsøg. Onsdag steg Bavarian 6 pct. efter en analyse fra Nordea, og tirsdag yderligere 10 pct., da markedet indarbejdede den ændrede positive holdning til statsstøtte fra regeringen og Folketingets øvrige partier.

På tirsdag ventes Folketinget at vedtage forslag om at pålægge regeringen at udarbejde en plan for at understøtte udvikling af en dansk vaccine, angiveligt baseret på det igangværende fase 1-forsøg i regi af Bavarian Nordic, som også råder over produktions- og påfyldningsfaciliteter.

Økonomisk Ugebrev har tidligere spekuleret i, at statsminister Mette Frederiksen måske havde en snu plan med til Israel, som indebar en fællesnational investering i de danske vaccinemuligheder. Det tyder intet på efter onsdagens debat i Folketinget.  

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank