2021 har indtil videre vist sig at være et supergodt aktieår med et samlet afkast på 19 procent, men porteføljen halter en hel del bagefter.
En af forklaringerne er, at vi gennem lange perioder ikke har været fuldt investeret, og vi har generelt været meget forsigtige i vores investeringspolitik. Vi overvejer at justere lidt på vores overordnede strategi i porteføljen, dels på den måde, at der skal være større advarselssignaler i markedet, før vi skruer ned for risikoen, og dels vil vi nok i højere grad gå efter langsigtede særlige aktiehistorier. Vi vil også i højere grad gå efter turn around cases, fx ISS og Pandora, men også super væksthistorierne med stærke produkter, markeder og ledelser, f.eks. ChemoMetec og ALK-Abelló. Og endelig cases, hvor vi ser overnormal værditilvækst på den lange bane på grund af opkøb, særlige begivenheder eller stærke markedstendenser f.eks. FLSmidth og Virogates.
Det er en tilpasning af porteføljen, som vil blive implementeret stille og roligt, når vi ser den rette timing til køb og salg. Særligt i det aktuelle marked har vi set, at denne tilpasning allerede har kostet lidt på afkastet. Men vi vurderer, at det er den rette strategi på den lidt længere bane.
Grundlæggende er det et særdeles vanskeligt marked, hvor der både sker store sektorrotationer og store kursstigninger og -fald. Og så kan det være svært at følge hovedindeks, når man ikke ønsker at være tungt vægtet i nogle få store aktier.
Eksempelvis havde en placering af hele kapitalen i Novo Nordisk i år givet et fremragende afkast, men det er også forbundet med en høj risiko at placere hele kapitalen ét sted. Så afkastet skal altid vurderes i forhold til den risiko, der samtidig er taget.
Afkast i 2021 – Portefølje (Blå) <> Copenhagen Benchmark

Afkast siden start – Portefølje (Blå) <> Copenhagen Benchmark

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






