Hvorfor stopper dirigentkongen hos Danske Bank?

Mellem jul og nytår kom det frem, at advokat Klaus Søgaard fra Gorrissen Federspiel stopper som dirigent på Danske Banks generalforsamling. Han har styret dirigentstokken gennem de seneste ti år, og dermed også gennem de seneste års stormvejr med en stribe problemsager, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

Det bemærkelsesværdige er ikke, at Klaus Søgaard stopper. Han fylder 67 år i år, og selvom der ikke er en aldersgrænse for dirigenter, så kunne det være et godt tidspunkt for pensionering. Men han fortsætter efter alt at dømme som dirigent i andre store danske virksomheder, som Novo Nordisk, FLS, Tryg, Vestas og GN Store Nord. Så hvorfor lægger han lige netop dirigentstokken i Danske Bank?

Økonomisk Ugebrev erfarer, at der nok er flere forklaringer.

Det synes oplagt, at banken ønsker en strammere styring af generalforsamlingerne: Danske Banks generalforsamlinger har nogle år strakt sig over fem-seks timer, og der har over årene har været stigende rum for lange – ofte alt for lange – aktionærindlæg med forslag, som aldrig ville have gang på jorden, og hvor bankens ledelse fra tid til anden også er blevet svinet verbalt til.

Mere dialog
Klaus Søgaard overtog for ti år siden dirigentrollen fra advokat Oluf Engel, som er af den gamle skole med en benhård og stram styring af sine generalforsamlinger. Daværende bestyrelsesformand Ole Andersen ønskede en mere åben dialog med aktionærerne på generalforsamlingen. Klaus Søgaard fik altså den bundne opgave at skabe større rum for en åben debat på bankens generalforsamlinger. Og det har sikkert været en relativt opslidende opgave, ikke mindst de seneste år.

Men opfattelsen er nu blandt flere, at udviklingen er løbet af sporet. Så skal generalforsamlingen tilbage på sporet, kan det meget vel være, at aktionærer, der fremover vil på talerstolen, vil blive bedt om at begrænse deres indlæg til ti minutter eller lignende. Og det kan også godt være, at der vil blive stillet krav om en vis høvisk tone.

Man kan ikke fortænke bestyrelsen i at ønske, at generalforsamlingens fokus kommer tilbage til spørgsmål om, hvordan banken kan udvikles til aktionærernes og samfundets gunst, og at den i mindre grad anvendes til at fremme enkeltaktionærers egeninteresser og særstandpunkter, som ligger på kanten af det relevante. Økonomisk Ugebrev forstår, at banken dog stadig er opsat på at fremme et konstruktivt aktionærdemokrati, men i en anden ramme.

Med valget af Niels Kornerup som ny dirigent har banken prioriteret personlig erfaring med at drive generalforsamlinger i store børsnoterede selskaber. Kornerup er bl.a. dirigent hos A.P. Møller-Mærsk, og er altså velkendt i kredsen omkring Danske Banks storaktionær.

Niels Kornerup, 61 år, ses også som eksponent for en yngre mere moderne dirigentgeneration, og han har stor erfaring med at afholde elektroniske generalforsamlinger. Som andre store danske selskaber må banken snart overveje at afholde sine generalforsamlinger som en hybrid, hvor der er mulighed for både fysisk deltagelse og digital deltagelse, og også mulighed for at stemme elektronisk. Men der er efter det oplyste stadig tekniske udfordringer, der skal håndteres.

Mulige interessekonflikter
Skiftet fra en dirigent fra Gorrissen Federspiel til en fra Bech-Bruun har mere noget at gøre med personer end valg og fravalg af advokatfirmaer. Der har ellers været gisninger om, at Gorrissen Federsspiel var kommet lidt for tæt på Danske Bank, med risiko for uhensigtsmæssige interessekonflikter.

I hvert fald har Økonomisk Ugebrev tidligere påpeget, at der kunne være en stribe uheldige interessekonflikter i forhold til Gorrissen. Dels at tidligere Gorrissen-partner Niels Heering sidste år blev udpeget til at være juridisk chef i Danske Bank. Og dels at Niels Heering også er bestyrelsesformand for nynoterede Aquaporin, som blev børsført af Danske Bank til en fantasikurs, og hvor Danske Banks pensionsselskab Danica også var stor aktionær.

Økonomisk Ugebrev påpegede allerede ved noteringen, at interessekonflikterne stod i kø, og at noteringskursen var markant overvurderet. Aktien, som blev solgt ind til bankens private banking-kunder, er siden noteringen dykket fra 175 til 111, altså med ca. 40 pct. Det er absolut ikke en køn sag. Og det har været oplagt, hvis Danske Banks bestyrelse i lyset af denne kasketsammenblanding har valgt at lægge lidt afstand til Gorrissen.