Her er brændpunkterne i banksektoren i 2022

Den danske banksektor står foran et 2022, som nok bliver mere stabilt end de to foregående år. Men der vil være mere modvind fra lavere tilbageførte hensættelser, færre provisionsindtægter fra aktiehandel og låneomlægninger og kurstab på obligationsbeholdningerne. Omvendt vil der måske være medvind fra stigende korte renter. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår brændpunkterne i banksektoren i 2022.

Generelt vil året 2022 sikkert være præget af en betydelig grad af optimisme hos de danske bankdirektører. Bankerne er over en bred kam kørt gennem coronakrisen uden skrammer på grund af statslige hjælpepakker.

Efter udløb af hjælpepakkerne må bankerne nok se lidt større udlånstab end sidste år, men ikke på nogen måde faretruende. Opgørelserne fra Danmarks Statistik over udviklingen i erhvervslivets konkurser viser en stigende trend sidst på året, og den vil sikkert fortsætte i det nye år.

I det følgende gennemgås de vigtigste konkrete brændpunkter for sektoren i 2022:

Konkurrencestyrelsen kommer med rapport om konkurrencen i banksektoren: Erhvervsministeriet har varslet, at styrelsen allerede i januar barsler med den redegørelse om konkurrencen i banksektoren, som erhvervsminister Simon Kollerup i juli sagde, han ville have udarbejdet.  Baseret på et samråd i Folketingets Erhvervsudvalg skrev Økonomisk Ugebrev i juli 2021:

”For det første vil ministeren gribe politisk ind, hvis bankerne sænker grænsen for minusrenter på indlån under 100.000 kr. Og det argumenterede han godt for: Danskerne er tvunget til at have en bankkonto til at modtage løn og offentlige ydelser og til at betale regninger. Banksektoren har en særlig forpligtelse, og det er vigtigt, at danskerne har tillid til banksystemet. Simon Kollerup sagde på samrådet: ”Jeg gentager gerne mit budskab: Grænsen for de negative renter er nået nu ved de 100.000 kr. Bankerne skal tænke sig ekstra godt om, hvis de overvejer at gøre renterne endnu mere negative.”

I dag, i januar 2022, er det et udbredt fænomen i bankerne, at der er minusrenter på indlån under 100.000 kr. Sydbank opkræver minusrenter på hele indlånet, og det gør de fleste andre banker også, med mindre der er tilknyttet en NEM-konto. Så ved spredning af indlånet til flere banker betales minusrenter på hele beløbet.

For det andet sagde Simon Kollerup ved samrådet mere tydeligt end tidligere, at han vil have styrket konkurrencen i banksektoren, med indirekte hentydning til, at de fleste banker har fulgt samme forøgelse af minusrenterne, så de fleste banker nu har større minusrenter end Nationalbanken og en risikofri statsobligation.

Det er nu en mulighed, at regeringen på Konkurrencestyrelsens anbefaling griber ind over for meget enslydende vilkår i de store banker, især på minusrenter, men også på generelle bankgebyrer og bidragssatser i realkreditten.   

Forbrugerombudsmanden afgør, om der skal køre prøvesag mod Jyske Bank om minusrenter:  Som beskrevet i en større gennemgang lige før jul, er der angreb på bankernes minusrenter fra flere fronter. Vi skrev bl.a., at ”det trækker op til et dramatisk opgør om de danske bankers milliardindtægter fra minusrenter på bankkundernes indlån: For det første har en tysk domstol netop erklæret minusrenter på bankindlån ulovlige. For det andet undersøger EU-kommissionen nu sagen, og for det tredje vurderer Forbrugerombudsmanden, om bankernes minusrenter strider mod aftalevilkår og god skik-regler.”

Opgøret om minusrenterne omfatter altså flere eventuelle modparter til bankerne, ud over Forbrugerombudsmanden, der kan være tæt på en endelig tilkendegivelse overfor Jyske Bank, hvilket meget vel kan munde ud i en prøvesag. Også EU-kommissionen kan ende med at afgøre, at bankernes minusrenter strider mod direktivet om betalingskort. Samlet handler dette opgør om over 5 mia. kr. årligt i indtægter for de danske banker.

Fremtidens konkurrencebillede bliver tydeligere: Handelsbanken i Danmark finder ny ejer. Økonomisk Ugebrev har i flere artikler gennemgået, hvordan ”placeringen” af Handelsbankens danske forretning i 2022 for alvor kan blive afgørende for fremtidens danske banklandskab. I en analyse konkluderes det, at Nykredit-familien med CEO Michael Rasmussen i spidsen står meget stærkt i opkøbsopgøret. Og hvor et af de mest sandsynlige udfald er, at Spar Nord overtager Handelsbanken med finansieringshjælp fra Nykredit.

Spar Nord og Nykredit har allerede i forvejen meget stærke bånd, dels ved at Nykredit er storaktionær i Spar Nord, og dels ved af CEO Lasse Nyby fra den nordjyske bank sidder i Nykredits bestyrelse. Med dette scenarie vil Jyske Bank og CEO Anders Dam for alvor blive uddistanceret i den jyske bankkrig, hvor andre allierede er Vestjysk Bank, Ringkjøbing Landbobank og Sydbank, der senest har orienteret sine opkøbskræfter mod Fyn.

Særligt interessant bliver det her at følge eventuelle nye aktieopkøb i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor Sydbank ejer lidt over 5 pct., det samme som Købstædernes Forsikring og AP Pension. Købstædernes Forsikring startede sidste forår samarbejde med Jyske Bank om salg af forsikringer, og AP Pension med Lasse Nyby i bestyrelsen må opfattes som en del af Nykredit-familien.

I december meddelte Jyske Bank så, at banken ejer 5,1 pct. af sparekassens aktiekapital. Så umiddelbart er der nu to eller måske tre grupper, der lægger billet ind på større ejerskab af Sparekassen Sjælland-Fyn på den lidt længere bane.   

Får Michael Rasmussen fortsat lov til at binde Totalkreditbankerne til sig? De 56 lokalbanker i Totalkredit-samarbejdet tjener kassen på de faste årlige betalinger fra Nykredit, som løber op i halvdelen af de samlede bidragsindtægter på formidlede realkreditlån. Samlet henter lokalbankerne i samarbejdet mellem 3 og 4 mia. kr. årligt på samarbejdet. Så det er ekstremt lukrativt.

Men medlemsbankerne er også bundet på arme og ben, dels fordi de vil miste de faste årlige indtægter ved en udtræden, dels fordi de har investeret store summer i et fælles it-system med Totalkredit. Da medlemskab af Michael Rasmussens bankklub samtidig omfatter eksklusivitet, så lokalbankerne ikke må formidle andre realkreditinstitutters lån, sidder Nykredit med en ekstremt stærk distributionsplatform, som ikke giver rum for konkurrenterne.

Velkendt er det, at Jyske Bank har brokket sig til myndighederne over bindingsklausulerne i aftalerne mellem Nykredit og lokalbankerne. Spørgsmålet er, om Konkurrencestyrelsen overhovedet har mulighed for at blande sig i dette aftaleforhold. I hvert fald virker det ikke som om, at Nykredit frygter, at medlemsbankerne flygter.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger føler nogle af medlemsbankerne sig fanget i en fælde, men en guldrandet fælde, hvor Nykredit nu afprøver grænser ved at udfordre medlemsbankerne ved at gå i konkurrence på deres traditionelle bankforretning. Eksempelvis yder Nykredit Bank ekstremt billige grønne lån til kunder, som indvilger i at flytte hele deres engagement til Nykredit Bank. Og der har også været kritik af, at banken subsidieres af medlemsforeningen Forenet Kredit, fordi pengene ikke kommer alle medlemmer til gode, men anvendes målrettet til at kapre nye kunder.     

Sætter centralbankerne de korte renter op? Og hvad vil det betyde for bankernes indtjeningsstruktur? Bankernes indtægter på årligt mere end 5 mia. kr. fra minusrenter kan også stå for skud på anden vis end eventuel indgriben fra myndighederne side eller ved retssager. I dag tager en del banker op til 0,7 pct. i minusrenter på kundernes bankbøger, selvom Nationalbankens rente på indskudsbeviser kun er minus 0,6 procent.

Den effektive rente på en femårig dansk statsobligation er minus 0,3 procent – og måske på vej mod nul. Pengemarkedet indikerer dog kun en forhøjelse af den korte rente på 0,15 pct. frem mod december 2022. Men hvis det går som i USA, kommer renteforhøjelserne meget hurtigere, måske i kølvandet på et genåbningsboom.

Bundlinjen er, at bankerne får svært ved at opretholde minusrenter på kundernes bankbøger, hvis styringsrenterne og den korte markedsrente nærmer sig nul. Desuden har bankernes egen brancheorganisation, FinansDanmark, tidligere erkendt, at den svage indtjening på indlån allerede er blevet kompenseret via højere udlånsrenter, som det fremgår af denne artikel.