Vores forsigtige balancerede tilgang til aktiemarkederne har på det seneste betydet, at Porteføljen igen har overhalet benchmark indeks med en lille smule.
Vi skal gerne erkende, at det er et meget vanskeligt marked at navigere i. Men selvom aktiemarkederne har holdt flot stand på det seneste, må man ikke ignorere, at vi står midt i en økonomisk og finansiel periode, som udgør den største game changer i 10-20 år. Inflationen er historisk høj, de korte renter er på vej stejlt opad, og obligationsrenterne er også stigende.
Disse byggeklodser for samfundsøkonomien er ved at ændre markant karakter, og det vil sætte sig i aktiviteten i hele samfundet, og i priserne på varer, services, ejendomspris og boligpriser – og ja, nærmest alt andet, man kan finde på.
Vi står altså foran en periode, hvor risikoen er unormalt høj, og hvor sigtbarheden også er markant mindre, end hvad vi er vant til. Og så er der selvfølgelig jokeren Putin, energiknaphed, råvareknaphed og måske fødevareknaphed oven i det hele.
Vi anser det for rettidig omhu at forholde sig til dette dybt forandrede risikobillede, hvor der helt oplagt også er gode muligheder for at tjene penge på investering.
I porteføljen holder vi små positioner i blandt andet Netcompany, SAS og Bang & Olufsen. Ved større kursfald vil vi se det som købsmuligheder, hvor vi supplerer op med ganske små portioner. Fordi det er cases, vi tror meget på – på den lange bane.
Næste store begivenhed for fonden er, når den børsnoteres på Nasdaq den 22. april, og hvor den også blive mulig at handle på handelsplatformen Nordnet.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






