I en ny artikel slår World Economic Forum (WEF) ned på bæredygtighedsrapporteringens kompleksitet, der på nuværende tidspunkt er en klods om benet for faktiske fremskridt. Kompleksiteten skyldes ifølge WEF en mangel på ordentlige standarder indenfor bæredygtighedsrapportering.
På trods af et voksende momentum hen mod et sammenhængende system for virksomhedsrapportering er sporing og måling af ESG-forpligtelser og præstationer ujævne.
I følge en ny rapport fra MIT fører den manglende standardisering af ESG-parametre til stor forvirring, hvorfor der ifølge WEF bør være større fokus på, hvordan de data, der ligger til grund for ESG-ratings, genereres.
Davos 2022 er en mobilisering af globale topledere der debaterer, deler perspektiver og fremmer løsninger, med henblik på at forme principper, politikker og partnerskaber. Forud for World Economic Forums årlige møde i Davos 2022 gav virksomhedslederne indsigt i, hvordan virksomheder kan navigerere i den nuværende kompleksitet af ESG-rapportinger, og levere løfter om bæredygtighed.
Deres 8 perspektiver lyder som følgende:
- Arbejde hen imod “globalt konsistente ESG-standarder”
- Løfte S-dagsordenen og fremme social rapportering
- Effektive ESG-strategier kræver en forandring, der er styret top-down
- Det, der bliver målt, bliver gjort
- Vi har brug for en “videnskabsbaseret tilgang til mål” også for social rapportering
- Tilknytning af kompensation til specifikke, numeriske mål
- Dokumentere den finansielle indvirkning af ikke-finansielle indikatorer
- Konsistent, omfattende og gennemsigtig rapportering
Læs en uddybelse af alle perspektiverne her: