Vi har to vigtige budskaber i denne opdatering af Pensionsporteføljen:
For det første står det for os klart, at mange af de udenlandske investorer har valgt at se på risici i Pandoracasen, frem for de meget oplagte fremtidige markedsmuligheder.
Som det fremgår af interview med Pandoras CEO Anders Colding-Friis i denne udgave, vil de kommende år blive præget af ekspansion på nye markeder, samt større spredning i produktpaletten. Det kan godt være, at vækstprocenterne på de modne markeder går ned, men det kompenseres med stor sikkerhed på nye markeder. Pandora aktien er efter vores opfattelse nu ekstremt billig. Derfor fastholder vi aktien i Pensionsporteføljen, på trods af fortsat udenlandsk nettosalg.
For det andet er vi fortsat komfortable med en aktieandel på 50% af den samlede kapital. Vi skal ikke bortforklare, at vi har skruet ned for risikoen for tidligt, efter at markederne har fortsat med de euforiske tilstande, som har fået energi af bedre end forventede regnskaber for Q1 og stigende tro på færre renteforhøjelser fra FED.
Steen Jakobsen fra Saxo Bank vurderer i et interview i denne udgave, at man som investor bør holde øje med, at den aftagende Credit Impulse fra Kina sætter sig endnu mere i USA’s økonomi, som allerede bremser meget op. Det bekræfter flere indikatorer. Med en vis forsinkelse vil det også sætte sig som en opbremsning i europæisk økonomi. Steen Jakobsen vil gradvist reducere aktieandelen, og øge vægten af obligationer, når signalerne bliver tydeligere.
Udvikler det sig til en recession i USA, som man ikke er langt fra efter et svagt 1. kvartal, kan det blive meget negativt for aktiemarkederne, vurderer han. På det grundlag fastholder vi samme lave aktieandel indtil videre. Kun markant ændrede stimulanssignaler fra de store centralbanker vil kunne ændre på dette.
Morten W. Langer
Hvad er Pensionsporteføljen?
Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både op- og nedturer. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her