Basisporteføljen fulgte stort set markedet nedad i denne uge, men en enkelt aktie skilte sig dog positivt ud fra mængden.
Det var H+H International, som først blev straffet for sit 1. kvartalsregnskab, og derefter belønnet med en stigning på 4% fredag.
Derved ligner udviklingen i H+H International til forveksling, hvad vi også oplevede i Santa Fe Group. Først falder kursen kraftigt, og derefter stiger den næsten lige så hurtigt dagen efter. Santa Fe Group steg med 2,6% fredag efter at være faldet 4,2% dagen før.
Man får næsten fornemmelsen af, at nogle investorer/spekulanter automatisk trykker på salgsknappen ved alle regnskabsmeddelelser, som ikke indeholder en opjustering. Uden at have gjort sig ulejligheden med at læse selve regnskabet. Det gør de lidt mere seriøse investorer, og det er så dem der køber til en lavere pris dagen efter.
Overordnet set er vi ganske tilfredse med at ligge foran markedet her, hvor vi nærmer os udgangen af 1. halvår. Vi er fortsat fuldt investeret, og det har vi p.t. ikke nogen planer om at ændre på.
Hvis der bliver ledig plads i porteføljen i løbet af den kommende uge er A.P. Møller-Mærsk og DSV købskandidater, men som det ser ud lige nu, er der ikke udsigt til at nogen af de etablerede aktier opgiver pladsen.
Bruno Japp
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her