Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Slut på DONG Energys flotte stigning

Linda

lørdag 22. april 2017 kl. 18:27

Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20-aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier.

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.

Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 11070,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 11500,00
APM svinger i intervallet 11150-12000, og det mønster har aktien fulgt siden midten af december 2016. Indtil det mønster brydes, må APM nøjes med en Hold-anbefaling.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 663,00
Carlsberg er nu oppe ved den top i 668, som i august 2016 satte en stopper for en lang stigning. Den forsigtige investor afventer en stigning forbi den kurs, før han lægger Carlsberg i porteføljen.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 451,50
Chr. Hansen forsøger at komme ud af intervallet 375-440, men indtil videre er vi ikke overbeviste om, at det lykkes. Vi nøjes derfor med en Holdanbefaling.

Coloplast – Køb Aktuel kurs: 569,00
Coloplast formåede i andet forsøg at bryde modstanden ved 550, og dermed er aktien nu i rekordniveau. Stigningen er sket under en pæn omsætning, så vi løfter anbefalingen til Køb.
Danske Bank – Køb Aktuel kurs: 234,80
Danske Bank ligger indenfor rammerne af en stigende kurskanal med bund i 230 og loft i 250, og selvom vi ser en modstand ved kurs 240, fastholder vi indtil videre købsanbefalingen.

DONG Energy – Sælg Aktuel kurs: 267,00
DONG Energy afsluttede en flot stigning med endnu engang at blive afvist ved kurs 280. Det samme skete i efteråret 2016, og investorerne har nu slået fast, at de stadig ikke er parate til at handle DONG Energy op over den grænse. Dermed er aktien ikke attraktiv i øjeblikket.

DSV – Køb Aktuel kurs: 367,60
DSV er igen på vej opad efter en kort pause, og dermed følger aktien den helt traditionelle model for en sund stigning.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 1305,00
Genmab er faldet ud af den stigende kurskanal med bund i 1340 og loft i 1561, men faldet blev standset af støttelinjen ved 1250. Så længe kursen holder sig over den grænse, bør Genmab holdes.

GN Store Nord – Køb Aktuel kurs: 166,40
GN Store Nords fald standsede på den rigtige side af 60 dages glidende gennemsnit i 160, og derfra fortsatte kursen op til et rekordniveau. På den baggrund kvalificerer GN sig til en købsanbefaling.

H. Lundbeck – Køb Aktuel kurs: 341,80
Lundbecks RSI14-værdi svinger omkring 80, og det er et meget højt tal. Vi forventer derfor en mindre korrektion fra den aktuelle kurs, og den kan benyttes som en købsmulighed.

ISS – Køb Aktuel kurs: 280,60
ISS fortsætter sin langvarige stigning, og selvom omsætningen i aktien er moderat, er det ikke tilstrækkeligt til at fratage ISS en købsanbefaling.

Jyske Bank – Sælg Aktuel kurs: 343,50
Efter at være blevet afvist ved 373 har Jyske Banks kurs været sivende, og den ligger også under 60 dages glidende gennemsnit i 359. Tilsammen tegner dette et negativt billede af aktiens potentiale.

Nets – Køb Aktuel kurs: 117,90
Nets passerede i denne uge 60 dages glidende gennemsnit i 116, og dermed lægges op til en stigning på 5-10% op mod topniveauet fra januar/februar.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 249,70
Novo Nordisk er igen oppe ved loftet i intervallet 230-255, og hvis den grænse brydes, vil det udløse et købssignal. Men indtil da bør Novo Nordisk følges fra sidelinjen.

Novozymes B – Køb Aktuel kurs: 288,10
Novozymes har nu brudt modstanden ved 280, og dermed er der åbnet for en stigning op mod 330.

Pandora – Sælg Aktuel kurs: 702,00
Pandora var ugens tophistorie mht. rygter, (u)troværdige analyser osv., men hvis vi træder et skridt tilbage og ser på aktiens kursbevægelse gennem hele året, så er den klart nedadgående. Det virker overraskende i betragtning af selskabets finansielle udmeldinger, men markedets dom er klar, og den må man acceptere. Det giver Pandora en salgsanbefaling.

TDC – Hold Aktuel kurs: 35,63
TDC bevæger sig sidelæns, men vi anser risikoen for et forestående fald som større end sandsynligheden for en stigning. Sælg ved et fald under 34.

Vestas Wind Systems – Køb Aktuel kurs: 571,00
Vestas har nu passeret den top, som blev sat i september 2016, og på en skala mellem 0 og 100 holder Vestas’ styrke sig i intervallet 70-80. Det er et stærkt signal, og aktien får en klar købsanbefaling.

William Demant Holding – Køb Aktuel kurs: 151,80
WDH lægger nu afstand til den gennembrudte modstand ved 140, og fortsætter sin stigning. Vi ser fortsat et kurspotentiale i aktien. Læs mere om WDH i analysen andetsteds i dette nummer af AktieUgebrevet.

læs hele udgivelsen her

Bruno Japp

Hvad er 60 dages glidende gennemsnit?                                                                   60 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 60 dage. 60 dage svarer til det omtrentlige antal børsdage de seneste tre måneder. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

 

Hvad er RSI 14?
RSI14 er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie, og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den vi anvender.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Nyt job
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Nyt job
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank