Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Stadig stor usikkerhed om Roblons indtjening

Bruno Japp

onsdag 18. januar 2023 kl. 11:55

Stadig stor usikkerhed om Roblons indtjening

Målt på nøgletal ændrede årsregnskabet 2021/22 ikke på Roblons status som en dyr aktie, når nøgletallene sammenlignes med alternative investeringer. Men Roblons situation er så speciel, at investorerne bør anvende andre vinkler end blot sammenligning af nøgletal.

Når investorerne skal vurdere, om Roblon er en relevant investeringsmulighed, er et enkelt ord i det nyeste årsregnskab helt afgørende i vurderingen. Nemlig ordet usikkerhed.

Vurderet alene på kroner og øre ser selskabets forventninger til regnskabsåret 2022/23 særdeles positive ud. Omsætningen forventes således at ende i intervallet 430-470 mio. kr. (381 mio. kr. i 2021/22), og på indtjeningssiden forventer man at vende et underskud på 3,8 mio. kr. i 2021/22 til et overskud i intervallet 10-25 mio. kr.

Roblon ser altså ud til at være på vej tilbage på sporet, efter udefrakommende forhold har gjort de seneste år særdeles udfordrende for selskabet. Den vurdering var da også baggrunden for, at vi i ØU Formue 32/2022 i september 2022 satte et 6 mdr. kursmål for aktien til 150 på et tidspunkt, hvor kursen var 134.

I dag ligger kursen næsten 10 pct. over dette mål, og ud fra oplysningerne i årsregnskabet anser vi stigningen for at være berettiget. Faktisk er vi parate til at løfte kursmålet endnu mere.

Men først må vi vende tilbage til det vigtige ord usikkerhed. Det spiller nemlig en væsentlig rolle i Roblons forventninger på både kort og lidt længere sigt.

På helt kort sigt oplyses det, at omsætningen i det forskudte regnskabsårs første kvartal vil være ”udfordret” pga. manglende omsætning i FOC produktgruppen.

FOC står for Fiber Optic Cables, og stod i 2021/22 for 71 pct. af koncernomsætningen (272 mio. kr.). Det vurderes, at FOC indeholder et omsætningspotentiale for Roblon på 3.150 mio. kr., hvilket betyder, at vækstmulighederne indenfor en overskuelig fremtid bør betragtes som ubegrænsede.

Men væksten i FOC-markedet forventes først at begynde i starten af 2023, og dermed vil det først få en positiv effekt på Roblons omsætning i 2. kvartal. Herfra forventes en positiv udvikling resten af regnskabsåret.

På lidt længere sigt hæfter vi os ved, at man stadig tager et betydeligt forbehold for konsekvenserne af krigen i Ukraine og eftervirkningerne af Covid-19 på mange af Roblons markeder.

Man taler ligefrem om, at ”forventningerne på kort sigt er behæftet med en høj grad af usikkerhed”, og risiko for, at ”de faktiske resultater vil afvige væsentligt fra de forventninger, som udtrykkes i årsrapporten”. (Fremhævelsen er vores. Red).

Med andre ord er usikkerheden så høj, at de udmeldte forventninger ikke blot bør tages med et stort et gran salt, men nærmest med en hel skovlfuld.

Men giver det så overhovedet mening at sætte et kursmål for aktien?

Ja, det gør det. Som kortsigtet investering betyder den høje usikkerhed ganske vist, at Roblon på kort sigt nærmest må betragtes som en lottoaktie. Men vi har stor tillid til, at selskabet er på rette vej, og hvis man kan acceptere risikoen for, at de store kortsigtede udsving i selskabets indtjening (og dermed også i aktiekursen) endnu ikke er overstået, er den aktuelle børskurs attraktiv.

Vi hæver derfor kursmålet fra 150 til 185.

Bruno Japp

Aktuel kurs 161,50

Kursmål (6 mdr.) 185,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Roblon - aktiekurs

Roblon - konkurrentnøgletal

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank