Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Sanistål handles ikke længere med rabat

Linda

lørdag 11. marts 2017 kl. 14:13

Sanistål glædede aktionærerne med et afkast på 41 procent i 2016, men på kort sigt er succeshistorien slut. Årsregnskabet 2016 sendte Saniståls aktiekurs ned med 6 procent på to dage.

Forklaringen på kursfaldet skal findes i Saniståls forventninger til 2017, som tegner et negativt billede af indtjeningen i det kommende år. For 2017 forventer man således et primært driftsresultat (EBIT) ”i niveauet 110 mio. kr.” og det er en tilbagegang i forhold til 2016, hvor det primære driftsresultat endte på 119 mio. kr.

Her skal man dog være opmærksom på to ting:

For det første var Saniståls oprindelige forventninger til 2016 et primært driftsresultat på 80 mio. kr, men efter en række opjusteringer i løbet af året endte man næsten 50 procent over dette mål med et resultat på 119 mio. kr. Det indikerer, at Sanistål ikke just overdriver sine forventninger til det kommende år.

For det andet er posten ”Andre driftsindtægter” i 2016 positivt påvirket af engangsindtægter på 24 mio. kr. fra salg af et tysk selskab samt ejendomme. En tilsvarende ekstraordinær indtægt kalkulerer man ikke med i forventningerne til 2017, så når der fokuseres på den ordinære driftsindtægt bliver den tilsyneladende tilbagegang i 2017 i stedet til en moderat fremgang.

Når det gælder de kortsigtede vækstudsigter trækker Saniståls store IT-investering i et nyt ERP-system dog i negativ retning. Det forventes at beslaglægge en del ressourcer i 2017 med næsten 10 procent af Saniståls medarbejdere involveret i projektet. Systemet skal sættes i værk i første halvdel af 2018, og det betyder, at en hel del ressourcer i form af arbejdstid i det kommende år skal bruges på opgaver, som ikke på kort sigt skaber indtjening. Det må tværtimod forventes at få en indirekte negativ effekt på bundlinjeresultatet i 2017.

Hvis vi skal hen i 2018, før der igen er udsigt til markant vækst, er den aktuelle indtjening ikke tilstrækkelig til at løfte aktiekursen fra den nuværende værdi. Ved den aktuelle værdiansættelse handles Sanistål til en forventet Price/Earning på 16,4 i 2017, og med udsigt til en stagnation i indtjeningen er aktien ikke længere undervurderet.
Slipper bankerne grebet om Sanistål?
Hvis 2017 alligevel skal blive et år med stigende aktiekurs for Sanistål, skal det være fordi bankerne slipper grebet om aktien, og dermed gør den mere likvid. Sanistål var et af de selskaber, som næsten blev knust under finanskrisen, og i øjeblikket ejer Danske Bank, Nordea Bank og Jyske Bank tilsammen 71,4 procent af Saniståls aktiekapital.

Formålet med dette ejerskab var ganske givet at beskytte de store lån, som Sanistål før finanskrisen finansierede sin planlagte vækst med, og det mål må efterhånden siges at være opfyldt.

Saniståls soliditetsgrad er de seneste fem år steget fra 26,1 til 41,5 og den rentebærende gæld er halveret de seneste fem år.

Købet af en betydelig aktiepost i konkurrenten Brdr. A&O Johansen var en del af den kuldsejlede ekspansionsplan før finanskrisen, og i 2016 lykkedes det endelig at sælge disse aktier. Salget var stærkt medvirkende til, at Saniståls banklån jvf. note 17 i årsregnskabet blev reduceret med 599 mio. kr. Til gengæld steg driftskreditten med 197 mio. kr, men eftersom Sanistål i dag er et sundt og overskudsgivende selskab kan den aktuelle driftskredit næppe begrunde et 71 procent ejerskab fra de finansielle kreditorers side.

Vi ser Sanistål som en god langsigtet investering, men med de nuværende ejerforhold – og efter det seneste års kursstigning på 41 procent – er potentialet for 2017 opbrugt på forhånd.

læs hele udgivelsen her

Bruno Japp

Børskurs på analysetidspunktet: 93                                                   AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 95-100

Læs tidligere analyser af Sanistål her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank