Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Derfor skuffede Landbobanken for én gangs skyld

Morten W. Langer

torsdag 04. maj 2023 kl. 11:55

Banker: Pres på nettorenter, plus på aktiehandel

Ringkjøbing Landbobank måtte ved aflæggelsen af regnskabet for 1. kvartal for en sjælden gangs skyld se aktien falde, da analytikernes forventning til nettorenteindtægter ikke blev opfyldt. Vi har gravet i tallene og kommer med en forklaring på analytikernes missede skøn.

Ringkjøbing Landbobank leverede i årets første kvartal et nyt rekordresultat. Men bundlinjen var alligevel 50 mio. kr. ringere, end analytikerne havde forventet, ifølge de estimater, banken selv har indsamlet.

Vores analyse af tallene viser, at analytikerne sandsynligvis har undervurderet bankens øgede udgifter til betaling af positive indlånsrenter markant. Data fra Nationalbanken viser, at bankerne generelt afviklede minusrenter på kundernes indlån næsten parallelt med centralbankernes renteforhøjelser.

Men de seneste måneder er udlånsrenterne fortsat markant opad, mens bankerne har bremset op med at give mere i rente på kundernes indlån. Det betyder, at øgningen af bankernes nettorenteindtægter rammer regnskabet med en vis forsinkelse, og det er sikkert en tendens, der vil forstærkes de kommende kvartaler.

For Ringkjøbing Landbobanks vedkommende steg renteindtægterne fra udlån med 98 mio. kr. fra 4. kvartal 2022 til 1. kvartal i år. Men renteudgifterne på kundernes indlån steg samtidig fra 34 mio. kr. i sidste kvartal af 2022 til 63 mio. kr. i dette års første kvartal. De stigende udgifter til indlånsrenter betyder alt andet lige, at nettorenteindtægterne steg mindre end forventet af analytikerne.

Til gengæld vil væksten i bankens nettorenteindtægter de næste kvartaler blive drevet langt mere af øgede udlånsrenter, idet indlånsrenterne næppe vil stige meget mere herfra.

Nationalbankens statistik viser, at niveauet for indlånsrenterne nu øges markant langsommere end udlånsrenterne: De gennemsnitlige indlånsrenter er de seneste fire måneder steget 0,4 procentpoint fra 0,62 pct. til 0,95 pct. I samme periode er den gennemsnitlige udlånsrente for erhverv øget 1,3 procentpoint fra 3,6 pct. til 4,5 pct.

Oveni kommer, at Ringkjøbing Landbobank har hentet større renteindtægter på sin 7,8 mia. kr. store obligationsbeholdning med plus 13 mio. kr. i øgede renteindtægter samt ekstra 12 mio. kr. i kursgevinster.

Til gengæld er der i årets første kvartal et kurstab på 49 mio. kr. på bankens egenbeholdning af aktier. Kurstabet på bankens egenbeholdning af børsnoterede aktier på 1,3 mia. kr. svarer til minus 4 pct., hvilket er overraskende, da det generelle danske aktiemarked i samme periode steg med godt 4 pct. Med et klarere gennemslag på Ringkjøbing Landbobanks bundlinje de kommende kvartaler fra øgede udlånsrenter, samt positive eller neutrale kursreguleringer fra aktier og måske obligationer, er der udsigt til fortsatte resultatrekorder fra banken.

Flere tilbageførte hensættelser
Banken leverede da også den 11. april en opjustering af årsforventningen på linje med mange andre banker. Opjusteringen bliver antageligt også understøttet af endnu et kvartal med nul i udgiftsførte tabshensættelser.

Nettotallene for kvartalets bogførte udlånstab fremkommer af nye nedskrivninger og hensættelser på 97 mio. kr., som mere end modsvares af tilbageførte tidligere hensættelser på 121 mio. kr. Efter den seneste opjustering lyder bankens årsforventning på et basisresultat på 2000-2400 mio. kr., hvilket skal sammenholdes med årets første kvartal på 621 mio. kr.

De næste tre kvartaler skal altså lande omkring et gennemsnit af 1. kvartalsresultatet for at årsresultatet bliver lidt bedre end den øverste del af forventningsintervallet. Derfor synes det givet, at der kommer flere opjusteringer senere på året.

Morten W. Langer

Aktuel kurs 949,50

Kursmål (6 mdr.) 807,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Ringkjøbing Landbobank - konkurrentnøgletal

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank