Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

North Media står midt i et usikkert turn-around

Linda

lørdag 12. november 2016 kl. 22:32

North Media er i gang med en turn-around proces, som skal gøre koncernen rentabel igen.

Om det lykkes, og i givet fald indenfor hvilken tidshorisont, er endnu uklart.

North Medias halvårsregnskab var ikke kønt, og det blev bestemt ikke bedre i 3. kvartal. Selskabet vælger ganske vist at indlede 3. kvartalsregnskabet med overskriften ”Koncernens indtjeningsforventning til 2016 fastholdes og præciseres”, hvilken kan give indtryk af, at alt går som planlagt. Men med mindre man har et meget negativt syn på virkeligheden, er det ikke tilfældet.

Det er korrekt, at indtjeningsforventningen fastholdes, idet man nu forventer at det primære driftsresultat (EBIT) ender i intervallet minus 34-52 mio. kr. mod tidligere minus 25-55 mio. kr. Her kan det diskuteres om en ”præcisering”, som sænker gennemsnittet af det forventede interval fra minus 40 mio. kr. til minus 43 mio. kr, er en præcisering eller en nedjustering, men det er mindre vigtigt. Regnskabsåret 2016/17 er under alle omstændigheder afskrevet som et år med bragende underskud.

Vigtigere for det overordnede indtryk af selskabets tilstand er, at omsætningen nedjusteres til intervallet 850-870 mio. kr. mod tidligere 860-895 mio. kr. Det oplyses, at FK Distribution (den største del af North Media) fastholder omsætningsforventningerne, mens North Media Aviser, North Media Online og BEKEY reducerer forventningerne.

Den skuffende udvikling i omsætningen for tre ud af fire divisioner er væsentlig, da omsætningen er afgørende for den fremtidige indtjening i koncernen. På kort sigt kan man kompensere gennem effektiviseringer og besparelser, men på blot lidt længere sigt er en vigende toplinje gift for bundlinjen i regnskabet.

Underskud på 30 mio. kr. i North Media Aviser
Det store minus i koncernregnskabet leverer North Media Aviser, hvor EBIT i årets første tre kvartaler har været minus 30 mio. kr. Her har man pr. 1. september ansat en ny adm. direktør, og der meldes ud om fokus på intensivering af salget og reduktion af omkostningerne. Det er i sig selv en helt intetsigende melding, som alle selskaber sandsynligvis vil erklære også gælder for dem.

Men det præciseres dog, at der vil blive iværksat et ”ambitiøst omkostningsreducerende projekt”, og det lyder jo godt. Men omkostningsreduktioner kan altså kun kompensere for tilbagegang på toplinjen på kort sigt. North Media Avisers omsætning korrigeret for frasalg er faldet med 10% i regnskabs-årets første tre kvartaler.

Efter 3. kvartals afslutning offentliggjorde North Media en samarbejdsaftale med Politikens Lokalaviser A/S omkring en del af Søndagsavisen. Ordet samarbejdsaftale lyder umiddelbart som en aftale mellem jævnbyrdige parter, men reelt er der tale om en reduktion af North Media Avisers Søndagsavisen. Fremover integrerer Politikens Lokalaviser således en del af de regionale udgaver i egne lokale weekendudgivelser, mens en række deludgaver på Fyn og i Jylland lukkes.

Børsmeddelelsen holdes i positive vendinger, og der tales dels om et fremadrettet fokus, hvor man har en stærk markedsposition, og dels om mulighed for at skabe langsom lønsom vækst og indtjening. Det lyder godt på papiret, men reelt er der snarere tale om, at man internt erkender nederlaget for et landsdækkende Søndagsavisen, og nu trækker sig tilbage til København.

Det ville måske være gavnligt for koncernens troværdighed, hvis man sagde tingene som de var. Specielt eftersom det fra et investorsynspunkt faktisk er positivt, at North Media er parat til at se virkeligheden i øjnene, og slippe de dele af koncernen, hvor pengene i øjeblikket fosser ud.

North Media er i gang med en langstrakt turnaroundproces, og man har et solidt kapitalgrundlag at bygge denne proces på. Men fremtiden for koncernen er endnu for uklar til, at North Media kan betragtes som et attraktivt investeringsobjekt.

læs hele udgivelsen her

Bruno Japp

Børskurs på analysetidspunktet: 13,80                                             AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 13,8-14,6

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Nyt job
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Nyt job
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank