Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Boligejernes Realkredit er nu meget tæt på første mål

Josephine Daniel

søndag 06. august 2017 kl. 17:44

Realkredit efter de gamle dyder, baseret på andelstanken, er nu meget tæt på at nå den første milepæl. I den seneste halvanden måned har Boligejernes Realkredit via platformen Booomerang.dk indsamlet crowdfunding-midler. Målet er mindst en halv mio. kr., og i torsdags var mere end 90 procent af målet nået, selvom indsamlingen stadig løber i næsten to måneder.

Det første trin i processen hen mod etablering af en ny dansk realkreditaktør er at indsamle en halv mio. kr. Det foregår i øjeblikket via crowdfunding, hvor 1300 bidrag foreløbig summer op til godt 456.000 kr. ”Det er gået over al forventning, og det viser os, at der er stor interesse for at være med til at skubbe processen hen mod den endelige etablering af en ny realkreditudbyder,” siger bestyrelsesformand Wagn Erik Nørgaard fra Foreningen Boligejernes Realkredit til Økonomisk Ugebrev.

Interesserede kan stadig nå at yde bidrag. For alle bidrag over 500 kr. er der tilmed den gulerod, at der bliver mulighed for at få bidraget tilbage i form af rabat på omkostningerne ved at optage realkreditlån, når Boligejernes Realkredit bliver en realitet. Udover en lang række private bidrag er der blandt de indsamlede bidrag fra to store donationer. Det er dels fra foreningen Fair Bidragssats, der har matchet deres medlemmers bidrag til Boligejernes Realkredit op til en maksimalt beløb på 45.000 kr. Herudover er det den uafhængige realkreditrådergiver RealRåd, der ligeledes har givet et bidrag på 45.000 kr. ”RealRåd har i mange år kæmpet en hård kamp for at forbedre boligejernes lånevilkår i realkreditselskaberne. Og det er ikke gået ubemærket hen, hvorfor Konkurrencestyrelsen inviterede RealRåd til at bidrage med informationer til den længe ventede rapport om konkurrencen blandt realkreditselskaberne. Men også helt kontant ved at tilbyde kunderne handel med realkreditobligationer, når realkreditlånene skal udbetales og indfries. Det blev af Økonomisk Ugebrev omtalt som et monopolbrud, som sikrer RealRåds kunder betydelig lavere låneomkostninger. RealRåd er den eneste realkreditrådgiver, som tilbyder kunderne denne ydelse,” skriver Realråd i forbindelse med donationen.

UTILFREDSHED MED BESTÅENDE REALKREDITUDBYDERE

Mange af de private bidragsydere giver i kommentarerne også udtryk for utilfredshed med udviklingen hos de bestående realkreditudbydere, og i særdeleshed den griskhed, som det opfattes som, der de seneste år er udvist fra store dele af den finansielle sektor.”Foreløbig er planen, at der skal etableres en erhvervsdrivende fond øverst, og denne fond skal være ejer af et holdingselskab, som igen skal eje selve realkreditselskabet. De første penge, der nu bliver samlet ind via crowdfunding skal bruges til at fonden kan etablere selve holdingselskabet med en aktiekapital på mindst 500.000 kr.,” siger Wagn Erik Nørgaard. Wagn Erik Nørgaard fremhæver, at den juridiske konstruktionen skal etableres på en måde, der sikrer, at der ikke senere kan gennemføres en overtagelse af realkreditvirksomheden fra anden side. ”Vi har tidligere set, hvordan foreningsejede realkreditudbydere efterfølgende er blevet opslugt af store banker, og dermed har ændret karakter fra at arbejde for låntagernes bedste til i stedet at skulle sikre de nye ejere bedst muligt afkast. Derfor er det afgørende vigtigt, at den nye udbyder ikke risikerer samme skæbne, men etableres på en måde, så det er kunderne – låntagerne – der styrer virksomheden, og så realkreditvirksomheden også arbejder for at give låntagerne de bedst mulige forhold,” siger Wagn Erik Nørgaard.

UDVIKLING AF FORRETNINGSPLAN

Efter den aktuelle crowdfunding indsamling er næste skridt at skaffe midler til at kunne færdiggøre forretningsplanen og udarbejde en ansøgning til Finanstilsynet. ”Vi har allerede tilkendegivelser fra anden side om at skyde midler i projektet, og det betyder, at vi nu arbejder på at kunne indlevere en ansøgning til Finanstilsynet inden årsskiftet om etablering af et realkreditselskab,” siger Wagn Erik Nørgaard.

Udover Wagn Erik Nørgaard, der tidligere har været med til at introducere den danske realkreditmodel i flere andre lande – bl.a. Mexico – består bestyrelse og arbejdsgruppe bag foreningen bl.a. af en række personer med betydelig erfaring fra forskellige dele af realkreditsystemet. ”Foreløbig har processen hen mod etablering af en ny kundefokuseret realkreditaktør gået særdeles godt, og hvis vi fortsat kan holde tidsplanen vil de første realkreditlån fra Boligejernes Realkredit kunne udbetales i slutningen af 2019,” siger Wagn Erik Nørgaard.

Processen kan følges via foreningens hjemmeside: www.boligejernesrealkredit.dk.

Ejlif Thomasen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank