AktieUgebrevets Pensionsportefølje har de første to uger af året præsteret et afkast på 3,9%, hvilket er det tredjebedste blandt 34 danske investeringsforeninger baseret på danske aktier.
Afkastet er opnået med en meget afdæmpet risiko, idet vi i starten af ugen reducerede aktieandelen fra 80 til 60%. Af de resterende 40% er halvdelen placeret Bear DAX og halvdelen i Bull Guld. Så grundlæggende er afkastet opnået med en relativt lav risiko, og en betydelig lavere risiko end langt de fleste investeringsforeninger.
Vi solgte i ugens løb Novo Nordisk og Bavarian, men vi tror fortsat på begge aktier på 3-6 måneders sigt. Salget skete alene fordi vi ønskede at nedbringe den samlede aktierisiko, og umiddelbart undgik vi også torsdagens kursfald i biotek og farma aktierne efter Trumps tale onsdag eftermiddag.
Vi ser mulighed for at det igangværende eufori rally fortsætter efter en konsolideringspause, men vi ser også stor mulighed for en korrektion ned på 3-5%. Vi ser 60% sandsynlighed for det negative scenarie og 40% sandsynlighed for det positive scenarie. Sker der brud op gennem de kortsigtede modstandsniveauer på en bekræftet dagslukkekurs, vil vi igen øge aktieandelen.
Mulige investeringer er genkøb af Bavarian, og køb af FLSmidth og/eller SAS.
Vi mener, at markedet på kort sigt har brug for en korrektion ned af tekniske årsager, da det er ekstremt overkøbt. Langsigtet vil aktiemarkederne korrigere kraftigt ned, fordi værdiansættelserne ligger på et historisk højdepunkt, som ikke er langtidsholdbare, med mindre selskabernes overskud tordner i vejret. Og det er der ikke udsigt til lige nu. På den korte bane vil vi altså styre efter de signaler, markedet selv fortæller os. Vigtige pejlemærker er nu opad for DAX Future 11.700 og nedad 11.500.
Se kursgrafikken her .
se Pensionsporteføljen her
Morten W. Langer
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her












