Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

AaB: Øgede indtægter, men udgifterne følger med

Bruno Japp

torsdag 30. maj 2024 kl. 11:55

AaB: Øgede indtægter, men udgifterne følger med

AaB’s oprykning til Superligaen medfører øgede indtægter, men de seneste resultater indikerer, at holdet kan få svært ved at klare sig i Superligaen. Køb af stærkere spillere vil hæve udgiftsniveauet og på kort sigt fastholde de seneste års række af tocifrede millionunderskud.

I praksis er sæsonen allerede slut for børsnoterede AaB, der rykker op fra en andenplads i Nordic Bet Ligaen. Som tommelfingerregel mister en klub indtægter i størrelsesordenen 20-30 mio. kr. ved en nedrykning fra Superligaen, så det er nærliggende at forestille sig, at AaB’s kasserer nu er en glad mand. Og at aktionærerne dermed også er det.

Men så enkelt er det ikke. Ganske vist nedjusterede AaB den 5. juni 2023 forventningerne til årets resultat med 25 mio. kr., da nedrykningen var en kendsgerning. Men der er flere årsager til, at man ikke bare kan hæve det forventede bundlinjeresultat i 2025 med de samme 25 mio. kr.

Beløbet er nemlig tæt knyttet til AaB’s sportslige succes, og den er ikke garanteret. AaB rykker ganske vist op, men det sker fra en andenplads, så klubben var altså kun det næstbedste hold i NordicBet Ligaen. Er det et tilstrækkeligt højt sportsligt niveau til at fastholde en plads i Superligaen?

Hvis vi ser på AaB’s falmende resultater i anden halvdel af sæsonen, er svaret nej. Målt på både de sidste 15 kampe og de sidste 10 kampe har AaB kun været det tredjebedste hold efter både Sønderjyske og Kolding IF. Og helt galt går det, hvis vi zoomer ind på de sidste fem kampe, hvor AaB har været det dårligste af de seks hold i oprykningsspillet med fire point af 15 mulige.

Set i det lys vil det være sportsligt selvmord at forsøge at klare sig i Superligaen med det nuværende hold, eventuelt suppleret med spillere, som man kan skaffe billigt. Det vil ganske vist på kort sigt påvirke bundlinjeresultatet positivt, da indtægterne vil stige, mens udgiftsniveauet fastholdes. Men det vil med stor sikkerhed sende AaB tilbage i NordicBet Ligaen med udsigt til endnu et år med betydeligt færre indtægter end i Superligaen.

Alternative er, at man køber sig til forstærkning, og det vil være en sportslig og økonomisk satsning, som kan gå begge veje.

På kort sigt vil det hæve udgiftsniveauet og dermed belaste en i forvejen presset bundlinje. Og hvis ikke det løfter det sportslige niveau tilstrækkeligt til at fastholde Superligapladsen, er der udsigt til et betydeligt underskud uden tilsvarende indtægter.

Det vil specielt blive alvorligt økonomisk, hvis man efter en nedrykning vælger at fastholde det spillemæssige niveau i jagten på endnu en hurtig tilbagevenden til Superligaen.

Men AaB’s nye tyske ejere har reelt ikke noget valg. Man er nødt til at satse på en væsentlig forstærkning af holdet og så acceptere, at konsekvensen på kort sigt vil være en fortsættelse af AaB’s lange række af tocifrede millionunderskud.

Hvis investeringerne gennemføres, og det bliver en sportslig succes, må næste mål for AaB være at konsolidere økonomien. Selv med tysk kapital i ryggen er der grænser for, hvor længe man kan køre en forretning med et årligt tilbagevendende tocifret millionunderskud.

Konklusion

Aktuel kurs 43,00
Kortsigtet (< 3 mdr.) Sælg
Langsigtet (12 mdr.) Kursmål N/A

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Aab - aktuelle signaler

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank