Analytikerne hævede i sidste uge estimaterne for C25-selskabernes indtjening de næste tolv måneder med 0,43 procentpoint. Det gentager sig i denne uge, og analytikerne fastholder dermed deres moderate optimisme omkring den nærmeste fremtid.
Et gennemsnit af en større mængde data dækker normalt over større udsving i værdierne, og sådan er det også her.
En sådan interessant afvigelse fra gennemsnittet finder vi hos Zealand Pharma, hvor ændringerne i analytikerestimaterne i denne uge er steget fra 26,2 pct. til 29,6 pct.
Den markante stigning er bemærkelsesværdig, da der i juni forventes resultater fra et vigtigt udviklingsprojekt. Analytikerne har altså taget forventningerne til disse resultater på forskud, og Zealand Pharmas børsmeddelelse efter børsens lukketid torsdag bekræftede formodningerne.
I bunden af listen skiller det nye C25-selskab Torm sig ud med en væsentlig reduktion i forventningerne.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her