A.P. Møller-Mærsk topper stadig listen over største fremgang i analytikernes estimater for de næste tolv måneders Earnings Per Share, men der er absolut ikke enighed blandt analytikerne om dette.
Det illustreres tydeligt med to store finanshuses reaktion på APM’s halvårsregnskab i torsdags. Mens Morgan Stanley hævede kursmålet fra 13800 til 14400 gik Barclays den modsatte vej og sænkede kursmålet fra 10700 til 9800.
En anden aktie, som skiller sig ud fra mængden, er Zealand Pharma, som udover APM er den eneste aktie, hvor analytikerne de seneste fire uger har hævet forventningerne med en tocifret procent. Der er et stort spring fra Zealand Pharmas 22,6 pct. ned til Genmab på tredjepladsen med en vækst på 7,2 pct.
I bunden ligger Torm stadig på sidstepladsen med en tilbagegang, som er øget en smule til 5,8 pct. mod 5,0 pct. i sidste uge.
Generelt er der dog en positiv slagside i tabellen, hvilket indikerer en positiv forventning til de næste tolv måneder blandt analytikerne.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.