Efter nogle gode uger er Global Clean Energy ETF tilbage på den lave placering, hvor den har ligget det meste af 2024. Til gengæld er der igen gang i IT-sektorens ETF.
iShares Global Clean Energy og iShares Core S&P 500 (Dis) deler sidstepladsen i denne uge med et afkast tæt på 0 pct.
Det skal ses i forhold til topscoreren iShares S&P 500 IT med et plus på 4,3 pct. Denne ETF er også årets suveræne topscorer med et afkast på 24,7 pct. efterfulgt af de to iShares Core S&P 500 ETF’er, som begge ligger på 15,2 pct.
Trods de store udsving i IT-sektoren ser det altså ud til, at det stadig er der, man skal være.
Bruno Japp
Sådan læses tabellerne: De to tabeller over henholdsvis afkast på investeringsforeninger og ETF’er har til formål at vise, hvordan afkastet har været på de enkelte papirer på kort sigt og år-til-dato (ÅTD). Vi mener, at man som investor bør sprede sin samlede aktieinvestering på flere markeder og altså ikke lægge alle æg i danske aktier.
Tabellen over “populære” ETF’er er baseret på Nordnets månedlige opgørelser af de mest populære ETF’er blandt onlineplatformens investeringskunder. Som det fremgår, har ETF’erne markant lavere omkostninger end de dansk-baserede investeringsforeninger. Typisk er omkostningerne en femtedel af de danske foreninger.
Tabellen over danske investeringsforeningsafdelinger med de største formuer viser, hvor danskerne har placeret mest af deres opsparing, og hvor bankerne typisk kanaliserer kundernes penge hen. Den største afdeling er BLS Globale aktier med en formue på næsten 14 mia. kr. fordelt på to afdelinger, nemlig en udbyttebetalende afdeling og en akkumulerende afdeling. Data er hentet på morningstar.dk.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.