Tema: Medieanalyse – JP/Politikens hus: Dagbladsforretningen svinder markant

Landets største mediekoncern henter nu over 2/3 af sit driftsoverskud uden for de traditionelle dagbladsforretninger. Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten er under fortsat økonomisk pres, og de fylder mindre og mindre i den overordnede koncernforretning. Sidste år blev overskuddet alene øget fra ikke-avis aktiviteter. Ledelsen med CEO Stig Ørskov i spidsen er tydeligvis opsat på fortsat at ekspandere koncernens aktiviteter uden for den traditionelle dagbladsforretning. Han fremhæver, at de nye medier driver væksten.

Analyse: JP/Politikens Hus øgede sidste år omsætningen med 83 mio. kr. i forhold til året før. Fremgangen kommer fra aktiviteterne uden for kerneaktiviteterne i moderselskabet med en fremgang på 167 mio. kr. Moderselskabets omsætning, altså de store aviser, gik tilbage med 84 mio. kr.

Koncernens driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) landede på 205 mio. kr. mod 111 mio. kr. året før. Resultatet for dagbladsdriften i moderselskabet dykkede til 72 mio. kr. mod 98 mio. kr. året før.

Overskudsgraden på dagbladsdriften blev sparsomme fire pct., mens de andre aktiviteter uden for moderselskabet præsterede en overskudsgrad på seks pct. Driftsresultatet på ikke-avisaktiviteter gik markant frem til 133 mio. kr. mod 13 mio. kr. året før.

Aktiviteterne uden for moderselskabet udgør nu 57 pct. af den samlede koncernomsætning, svarende til 2,2 mia. kr. ud af 3,9 mia. kr. Samlet set bliver over halvdelen af omsætningen og driftsoverskuddet nu skabt uden for de traditionelle avisaktiviteter.

Aktiviteter uden for moderselskabet: I moderselskabet ligger avisaktiviteterne, blandt andet Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, mens følgende aktiviteter ligger udenfor: Watch Medier, boghandleren Saxo.com, lokalaviser, Dansk Avis Omdeling (DAO), Infomedia, Dagbladet Børsen og Dagens Medicin (begge 50 pct. ejet) og Ritzaus Bureau (29 pct. ejet). Disse aktiviteter udgør mere end 2/3 af den samlede koncernomsætning, da omsætningstal for ejerandelen i eksempelvis Dagbladet Børsen ikke indgår i koncerntallene.

Bemærkelsesværdigt kommer knap 2/3 af driftsoverskuddet fra andre aktiviteter end dagbladsdriften, hvorved JP/Politiken Hus i dag snarere er en bred medievirksomhed end en dagbladsvirksomhed.

Selskabets ledelse påpeger, at medieforretningen bør ses under ét, hvorved billedet er noget anderledes, da Watch Medier, Marketwire og Saxo også opfattes som publicistisk virksomhed.

Mediekoncernens ledelse er tydeligvis opmærksom på, at den traditionelle dagbladsforretning vil være under fortsat pres: ”Igen i 2023 blev der over driften gennemført betydelige investeringer i nye publicistiske aktiviteter, herunder en øget satsning på lyd og yderligere udbygning af nichemedier. Omkostninger til igangsættelse af nye initiativer har de seneste år ligget i niveauet 50 mio. kr. om året.”

Videre hedder det: ”Det høje investeringsniveau forventes fortsat i de kommende år, hvilket afspejler ambitionsniveauet i koncernens nye tre-årige strategiplan, hvor den klare målsætning er at fastholde de seneste års høje væksttempo i det digitale indholdssalg med henblik på at sikre, at kerneforretningerne bliver digitalt bæredygtige”, skriver ledelsen.

Watchmediernes danske og internationale ekspansion synes at være en af JP/Politikens Hus’ helt store succeshistorier: ”JP/Politikens Erhvervsmedier fortsatte den imponerende udvikling i 2023 med en markant styrkelse af positionerne i Danmark og en fortsættelse af den internationale ekspansion. Fra redaktioner i København, Aarhus, Oslo, Frankfurt, Hamburg, Köln og London udgiver JP/Politikens Erhvervsmedier nu 29 medier og beskæftiger knap 300 medarbejdere – cirka halvdelen er redaktionelle medarbejdere,” skriver ledelsen.

Det gør Watchmedier til en af landets største journalistiske arbejdspladser.

Resultatfremgangen uden for avisaktiviteterne skyldes bedre resultater i Watchmedier, DAO, Infomedia og Ritzau. Watchmedier øgede EBITDA-resultat fra 23 mio. kr. til 30 mio. kr. mens datterselskabets bundlinje blev belastet negativt af store investeringer i Norge, Tyskland og Sverige.

Koncernen havde ved udgangen af 2023 likvider og værdipapirer for 1,8 mia. kr., så der er fortsat rigeligt plads til ekspansive investeringer i udbygning af medieaktiviteterne, samt beslægtede forretninger herhjemme eller i udlandet.

Morten W. Langer

Ny artikelserie: Analyse af de største medievirksomheder

Økonomisk Ugebrev bringer over de næste måneder analyser af den danske dagbladsbranche, og derefter sætter vi fokus på de største andre medieforretninger, blandt andet Egmont, Aller, Bonniers og de store tv-stationer.

Artikelserien omfatter i første omgang grundige analyser af de syv største dagbladsvirksomheder med fokus på det seneste regnskab, resultater, finansiel stilling, strategi og fremtidsudsigter.

Disse artikler bringes over efteråret med en større afrunding, hvor vi samler op på hovedtendenser i de enkelte dagbladsvirksomheder ud fra aktuel økonomi, finansiel stilling og strategisk retning.

Artikelserien omfatter altså artikler om hver af de syv medievirksomheder opbygget efter samme recept: En indledende regnskabsanalyse, en vurdering af regnskabstallene, uddrag af centrale afsnit fra ledelsesberetningen, vurderinger fra uafhængige medieeksperter – og en kommentar fra selskabets topledelse.

Formålet er at give et overblik over de enkelte selskabers økonomiske bæredygtighed, deres finansielle robusthed og deres strategiske retninger. I opsamlingsartiklerne sætter vi særlig fokus på scenarier for det fremtidige danske dagbladsmarked, nye succesfulde mindre medievirksomheder og fremtidens vindere og tabere samt betydningen af offentlig mediestøtte.

I denne uge bringer vi analyser af JP/Politiken og Berlingske Media med kommentarer fra selskabernes topchefer.