Tema: Medieanalyse – Kommentar fra eksperter og JP/Pols topchef

Steffen Damborg

Tidligere direktør på Jyllands-Posten og nu rådgiver og foredragsholder om digitale strategier i medieverdenen.

Det har altid været en del af JP/Politikens Hus’ DNA, at man er publicist først. Huset udgiver – i egen selvforståelse – således ikke medier for at tjene penge, men tjener penge for at kunne udgive medierne Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. En tilgang, der udspringer af de to ejerfondes fundatser.

Herved adskiller koncernen sig fra Bonniers Børsen og belgiskejede Berlingske, der begge drives med det primære formål at tjene penge til ejerne.

Udfordringen for JP/Politikens Hus er, at fortsætter udviklingen i kerneforretningen, så er de tre medier ikke økonomisk bæredygtige meget længere med den nuværende driftsmodel. Og det er samtidig den primære årsag til den uskønne strategiske uenighed mellem fondsbestyrelserne på den ene side og koncernbestyrelsen og -ledelse på den anden side.

Koncernbestyrelse og direktion ønskede øget centralisering af de kommercielle afdelinger og de digitale udviklingsafdelinger for at optimere ressourceforbruget. Chefredaktørerne og fondene ønskede ikke at afgive ”magten” på disse områder til koncernledelsen, og når fondene ikke bakker op, ja så må koncernbestyrelse og direktion ultimativt lystre.

Mediehuset på Rådhuspladsen har det seneste årti dygtigt brugt det frie cashflow til opkøb af digitale forretninger og tålmodig organisk vækst inden for erhvervsjournalistikken, der har været den strategiske hjørnesten siden fusionen i 2003. Selskabets bogførte egenkapital er siden fusionen øget med knap 3 mia. kr. og udgør i dag 3,513 mia. kr., men der er ydermere store skjulte værdier i selskabet.

I realiteten er egenkapitalen i selskabet mere end det dobbelte, da selskabets store ejendomsbesiddelser på og omkring Rådhuspladsen i København, trykkeriet i Erritsø samt domicilejendommen på den århusianske havnefront er bogført med beskedne 1,029 mia. kr.

Koncernen har således en unik position blandt de danske publicister, og vil kunne fortsætte vækstsporet og den digitale transformation uanset de tre fundatsbeskyttede udgivelsers økonomiske performance.

Michael Dyrby

Tidligere chefredaktør for BT, og nu rådgiver for medievirksomheder om strategi og forretningsudvikling Jyllands-Posten. Den forholdsvis nye chefredaktør på Jyllands-Posten, Marchen Neel Gjertsen, skal snarest genfinde og videreudvikle den strategiske retning, der er tilbage efter det mest tumultagtige forløb på en bestyrelsesgang nogensinde i dansk presse.

Jørgen Ejbøls afgang, den tidligere formand for JP Fonden og dermed den ene af to JP/Pol-ejere, giver dog chefredaktør Neel Gjertsen plads til at regulere den strategiske retning og få investeringer til at skabe det nye JP.

Hun er godt i gang med at sætte sit eget ledelseshold, og det ser stærkt ud. Men mediet er langt bagefter på den digitale omstilling i forhold til andre konkurrenter.

Jyllands-Posten er også forholdsmæssigt hårdere ramt end andre af det bratte fald i annoncer i 2023. Jyllands-Postens forretningsmodel hviler på abonnement og annoncer, men omsætningen har i højere grad været præget af annoncer end de øvrige udgivelser hos JP/Pol.

Finans.dk er for nylig blevet skilt ud fra Jyllands-Posten som et selvstændigt medie, men det er ikke nødvendigvis en ulempe, fordi en kommende ny erhvervsredaktion tydeligere kan brande mediets profil. Den afgørende udfordring bliver dog stadig: Hvad er Jyllands-Postens profil og brand i de kommende år?

Politiken ledes af et erfarent og modent hold, hvor Christian Jensen som chefredaktør er en af de medieledere, der har siddet længst tid – siden 2016. Det giver kontinuitet i driften, og Politiken har en imponerende forståelse for deres målgruppe (måske den bedste i branchen), der i lige så høj grad abonnerer på Politiken som et brand og et system, som de abonnerer på deres journalistiske produkter.

Politiken har løbende digitaliseret og været dygtige til at konvertere deres printbrugere til digitale brugere, der er langt billigere at drifte end avislæserne. Samtidig er det lykkedes mediet at fastholde en forholdsvis høj pris på deres digitale produkt i forhold til konkurrenterne.

Politiken står stærkt internt i hierarkiet på Rådhuspladsen, og hvor det tidligere var Ekstra Bladet, der var førerhunden, er det nu Politiken. Balladen på bestyrelsesgangen i JP/Pol, hvor de to formænd, Ejbøl og Munch, har bevilget sig selv store honorarer og firmarejser, har ramt ekstra hårdt hos Politiken, der dog var de første til at dække hele sagen. Christian Jensens opgave i 2024 bliver at finde den nye vej til yderligere udvikling af Politiken.

Ekstra Bladet. Efter flere år med udskiftninger på ledelsesgangen er der kommet mere ro på. Adskillige chefer er kommet og gået uden at sætte nogen tydelig eller særlig succesfuld retning.

Med den forholdsvis nye og ledelsesmæssigt uerfarne chefredaktør Knud Brix og hans unge ledelseshold er Ekstra Bladet vendt tilbage til en tydelig digital profil, hvor trafik er det vigtigste, og Ekstra Bladet har igen indtaget pladsen som det suverænt største digitale medie herhjemme – målt på sidevisninger.

JP/Pol og Ekstra Bladet har de senere år foretaget flere opkøb som Bold.dk og Holdet.dk, der supplerer Ekstra Bladet både kommercielt og redaktionelt.

Der er betalt pænt store summer for de nye selskaber, men de skal supplere Ekstra Bladets plus univers, der aldrig helt har indfriet forventningerne. Ekstra Bladet med landets stærkeste slaglinje: ‘Tør hvor andre tier’ er så småt ved at finde sin gamle retning og brand.

Nichemediet Watch flyver under radaren i forhold til de andre klassiske udgivelser i JP/Pol, og det er ganske uretfærdigt. Watchmedierne er født digitale, stærkt nicheprægede og med en ren abonnementsmodel, som har gjort dem til et af de mest succesfulde nye medier de seneste 20 år.

I 2010 åbnede Finanswatch som det første med journalist Anders Heering i spidsen efter en del år med Mediawatch som en underskudsgivende prøveklud. Han er nu direktør og leder af de efterhånden 145 redaktionelle ansatte, der er til stede i tre lande og herhjemme udkommer med 17 forskellige udgivelser om bl.a. advokater, energi, fødevarer, medtech.

Anders Heering har været med hele vejen i den ekspansive udvikling, og det er lykkedes for ham og ledergruppen at lave en nøglefærdig model, der er enkel og med lave omkostninger kan overføres til en række andre nicher og andre lande. Der er ingen grund til, at succesen ikke kan fortsætte i de kommende år. Nicher har en fremtid.

Stig Ørskov

Koncernchef fra JP/Politikens ledelse

Alle aktiviteter i JP/Politikens Hus afspejler vores grundlæggende mission: At oplyse borgerne igennem journalistik og litteratur. Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken, JP/Politikens Forlag og vores erhvervsmedier er alle sat i verden for at skabe publicistisk indhold.

Og netop disse forretninger står for langt hovedparten af vores omsætning. De to øvrige forretningsområder, Saxo og DAO, distribuerer indholdet – Saxo blandt andet med en af Danmarks førende streamingtjenester for litteratur.

Vi har de senere år investeret målrettet i nye publicistiske aktiviteter i både Danmark og vores nabolande og løftet vores publicistiske omsætning markant. Samtidig med, at vi er lykkedes med at transformere en betydelig del af vores printomsætning til digital omsætning.

Tilmed udspringer en række af vores største digitale succeser fra vores nyhedsmedier. Det gælder Watch Medier (Jyllands-Posten), Finans (Jyllands-Posten), Monitormedier (Politiken), ligesom Ekstra Bladet for nylig med succes har investeret i både Bold.dk og Holdet.dk. De senere år har vi hvert år – over driften – investeret omkring 50 mio. kr. i nye publicistiske vækstinitiativer. Et særsyn i den danske mediebranche.

Efter tre år med et stærkt vækstfokus præget af digitalisering, opkøb, international ekspansion og et markant omsætningsløft, lancerede vi ved årsskiftet en ny treårig strategiplan, hvor den altoverskyggende ambition netop er at styrke den publicistiske kerneforretning yderligere på tværs af vores titler.

Den centrale målsætning er at fortsætte de seneste års høje vækstrater i det digitale indholdssalg og dermed sikre, at vi i løbet af de kommende år opnår fuld digital bæredygtighed, så vi også i fremtiden kan bidrage til, at danskerne har adgang til uafhængig journalistik og litteratur af højeste kvalitet.

Den utvetydige målsætning er, at JP/Politikens Hus skal være Danmarks førende publicistiske mediehus – også digitalt. Vi har i løbet af de seneste fem år fordoblet den digitale omsætning, og vi nåede i 2023 den milepæl, at over halvdelen af omsætningen i vores medie- og bogaktiviteter nu er digital. Vores klare ambition er at gøre kunststykket efter over de kommende år.

Morten W. Langer