Over de seneste tre uger har aktiemarkederne præsteret et imponerende comeback. Og momentum er stadig intakt, som det fremgik af kursreaktionen på FED-chefens Jackson Hole tale fredag.
Særligt de amerikanske tech-aktier fik et nyt spark op: AI- frontløberen Nvidia steg fredag 5 pct. til 129, og techgiganten er dermed meget tæt på den tidligere top i 133. På onsdag kommer Q2-regnskabet fra Nvidia, og det vil sætte stemningen for Bigtech nogle uger fremad. Analytikerne forventer et overskud per aktie på 0,64 USD.
Selvom der skal leveres bedre, end analytikerne forventer, for at løfte aktiekursen, har 95 pct. af analytikerne aktien på ”køb” med et gennemsnitligt kursmål på 145. Men AI-bølgen og det medfølgende eksploderende chipsalg er en selvstændig historie.
Bortset fra denne historie synes der fortsat at være en rotation mod det defensive. Europæiske healthcare aktier klarer sig godt, men det gør tank shipping (se graf for Crude oil) og container shipping ikke.
Oliepriserne presses af forventninger til en økonomisk afmatning, og containerraterne er underdrejet på grund af stor svaghed i kinesisk økonomi.
Som grafikken viser, bevæger de globale clean energy aktier sig stadig sidelæns. Også selvom man skulle tro, at lavere finansieringsrenter ville sætte mere skub i alternative energiprojekter.
Den sidelæns bevægelse afspejler efter vores vurdering, at vi er tæt på bunden, og den langsigtede investor kan overveje at begynde at samle små blokke op på dette kursleje.
Morten W. Langer




Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






