Shorthandlerne har ikke øget positionerne i ISS, som stadig er børsens mest shortede aktie med en shortandel på 9,08 pct. Men eftersom de har reduceret positionen i den næstmest shortede aktie, ChemoMetec med en shortandel på 8,23 pct., med 0,31 procentpoint, er afstanden mellem nr. 1 og 2 på shortlisten øget.
Der er et pænt spring ned til den næste aktie på listen, som stadig er GN Store Nord. Her er shortandelen i den forløbne uge øget en smule med 0,15 procentpoint til 6,99 pct.
Ugens største stigning i shortandel finder vi lidt længere nede på listen hos Zealand Pharma, hvor shortandelen er øget med 1,00 procentpoint. Den næststørste stigning står Ambu for med 0,78 procentpoint, og derfra er der langt ned til Bavarian Nordic med en stigning på 0,27 pct.
Det bør bemærkes, at de tre topscorere på listen over stigende shortandel alle er Health Careselskaber, så måske er den sektors gyldne tid ved at være forbi for denne gang.
Vi nævnte indledningsvis, at ChemoMetecs short-andel var reduceret med 0,31 procentpoint, og det er faktisk ugens største reduktion. Den følges dog tæt af Royal Unibrew med en reduktion på 0,29 pct.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.