Zealand Pharmas aktiekurs har været svagt sivende de seneste par uger, men analytikernes forventninger til selskabets indtjening de næste tolv måneder er til gengæld stigende.
Zealand Pharma rykkede i sidste uge op fra en 11. plads til en 7. plads på listen over største forbedringer i analytikerestimaterne. I denne uge fortsætter fremgangen, og en stigning i de seneste fire ugers analytikerestimater for Earnings Per Share på 2,3 procentpoint løfter Zealand op til en 5. plads.
Det er ugens største fremgang målt i procentpoint, og det er ellers ikke, fordi der har været delt rundhåndet ud fra analytikernes side.
Næststørste fremgang leverer Vestas med en fremgang på 1,5 procentpoint, og disse to selskaber er de eneste med en stigning på mere end ét procentpoint. Tredjestørste stigning finder vi hos GN Store Nord, som øger med 0,7 procentpoint.
Strengt taget overgås GN af Torm, som reducerer sin tilbagegang med 0,9 procentpoint. Her er der dog tale om en marginal ændring for et selskab med en klar bundplacering.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






