Amerikanske bigtech-aktier har på det seneste klaret sig rigtig flot. Den førende ikontechvirksomhed med fokus på chips til kunstig intelligens, Nvidia, har præsteret et ekstra flot comeback. Aktien er nu nået til den tidligere rekordkurs i 135, som har været testet to gange.
Udviklingen er ikke mindst drevet af, at amerikansk økonomi fortsat viser robusthedstegn. Samtidig har markedet fortsat tendens til at se økonomiglasset som halvt fuldt, og altså ikke halvt tomt.
Der er fortsat tegn på svaghed på det amerikanske arbejdsmarked, men det er usikkert, hvor meget de seneste jobtal er påvirket af orkanen i North Carolina, idet storme typisk øget den kortsigtede arbejdsløshed.
Der er også øget usikkerhed fra inflationstal, som ikke har været særligt gode. Det har også kostet flere beskæringer af renteforventningerne, så den amerikanske centralbank ikke ventes at skære så meget.
Men lige nu er det industri, tech og finans, som begunstiges. Blandt andet bankerne har fået et nyt løft af, at tempoet i centralbankernes rentenedsættelser ventes at gå ned i gear. På vores hjemmebane klarede særligt Spar Nord, Danske Bank og Alm. Brand sig godt med plusser på omkring 5 pct.
Men europæisk økonomi ser stadig ekstremt slap ud, dog med visse lyspunkter for tysk økonomi på det seneste. Det har været med til at løfte aktier som TCM Group, Matas og Per Aarsleff.
Generelt havde de defensive health care aktier det vanskeligt, men der kom alligevel pæne plusser til Novo Nordisk og Coloplast.
Morten W. Langer




2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






