I den seneste uge fik de danske farma-aktier et solidt løft: Bavarian 17 pct., Novo Nordisk, Gubra og ChemoMetec 6 pct. og Genmab 2 pct. Også Pandora og Carlsberg fik stigninger.
Den fornyede udsigt til hurtigere rentenedsættelser i Europa, samt en svagere makroøkonomi, er især dårligt for bankerne og de mest konjunkturfølsomme aktier.
Bankaktierne har de seneste måneder holdt overraskende godt stand på grund af bedre økonomiske nøgletal. Men nu ser det ud til, at det hele vender igen.
Fredag så vi et forvarsel om, hvad der kan ligge forude for bankaktierne: Sydbank, Spar Nord, Danske Bank og Jyske Bank var blandt dagens største minusser.
Realiteten er, at eksempelvis Danske Bank aktier ligger på samme niveau nu som i starten af februar 2024. Billedet er stort set det samme for de andre danske storbankaktier, og for stjernen i den danske bankverden Ringkjøbing Landbobank.
Så vores bedste råd herfra er, at hvis man stadig sidder med bankaktier, er det et rigtig godt salgstidspunkt.
For de rentefølsomme aktier er billedet mixet: I USA må renterne forventes at holde sig højere længere end forventet. Og det betyder, at finansieringsrenterne af eksempelvis energiinfrastruktur, herunder vindmøller, bliver dyrere end forventet.
Det var sikkert med til at sætte Vestas ned fredag. Modsat bliver finansieringsrenterne lavere i Europa, hvilket vil trække i den modsatte retning.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.