Aktiemarkedet mistede 8,2 pct. af sin værdi fra midten af september og de næste to måneder. Men hvis man skal tro shorthandlerne, er de seneste par ugers stigning ikke blot en pause inden næste fald.
Shorthandlerne fastholder deres store positioner i enkelte selskaber som GN Store Nord med en shortandel på 10,46 pct. og ISS (7,17 pct.). Men set i et lidt større perspektiv peger shorthandlernes aktivitet i en anden retning.
I denne uge har der således været en massiv overvægt i antal selskaber, hvor shorthandlerne har reduceret deres positioner i forhold til antal selskaber, hvor de har øget positionerne. Her skiller Torm sig ud med en forøgelse af shortandelen på 0,51 procentpoint. De seneste fire uger er shortpositionen i Torm øget 1,74 procentpoint.
Torm følges af Noble med en stigning på 0,43 procentpoint, og det kan man undre sig over, da Noble er på vej mod en afnotering på den danske børs. Men måske spekuleres der i, at Nobles danske aktionærer skaber et salgspres på kursen, hvis de vil ud inden afnoteringen den 16. december.
Det bør også bemærkes, at shorthandlerne fortsætter med at reducere deres positioner i den tidligere topscorer på shorthandlerlisten ChemoMetec.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






