Aktiemarkedets negative stemning kan dække over potentielle kursstigninger i specifikke aktier, som holdes tilbage af et overordnet negativt marked. Vestas er muligvis et eksempel.
I sidste uge fortalte vi, hvordan analytikerne hævede deres estimater for Vestas’ Earnings Per Share samtidig med at aktiekursen faldt.
Dette overraskende fænomen fortsætter ufortrødent i denne uge, hvor analytikerestimaterne er hævet 1,8 pct. de seneste fire uger. Det skal ses i forhold til 0,5 pct. i sidste uge og minus 0,9 pct. en uge tidligere. Alligevel fortsætter Vestas’ aktiekurs nedad.
Der er ikke nødvendigvis nogen matematisk selvmodsigelse i dette forhold, da investorerne måske mener, at Vestas stadig er for dyr i forhold til den forventede EPS de næste tolv måneder.
Men der kan også være tale om en ændring i analytikernes overordnede vurdering af Vestas, som en generelt negativ stemning på aktiemarkedet kamuflerer. Under alle omstændigheder bør man holde ekstra øje med Vestas, når den generelle markedsstemning på et tidspunkt løftes.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.