Shorthandlerne sender os to interessante budskaber i denne uge: Rockwool er blevet for dyr, og GN Store Nord skal ikke falde mere.
GN Store Nord har længe været den mest shortede aktie i Danmark, og sådan er det stadig. 10,6 pct. af selskabets aktiekapital er i øjeblikket kontrolleret af shorthandlerne, og det er langt mere end ISS’ 7,72 pct., som rækker til en 2. plads på shortlisten.
Men i den forløbne uge indtog GN Store Nord en anden førsteplads i shortregnskabet. Nemlig som aktien med ugens største reduktion i shortandelen.
Reduktionen var 0,33 procentpoint, og dermed reducerede shorthandlerne deres andel i GN Store Nord mere end i Royal Unibrew (0,27 procentpoint) og Pandora (0,26 procentpoint). Det kan være indledningen til den stigende efterspørgsel efter GN Store Nord-aktien, som vil indtræffe, når shorthandlerne skal tilbagekøbe mere end 10 pct. af GN Store Nords aktiekapital for at komme ud af deres shortpositioner.
I den anden ende af tabellen finder vi Rockwool, hvor shortandelen er forholdsvis beskeden med 2,87 pct. Det rækker kun til en 11. plads på listen over børsens mest shortede aktier, men stigningen på 0,66 procentpoint er næsten dobbelt så stor som Vestas’ 0,35 procentpoint på 2. pladsen, så måske står vi foran et fald i Rockwools aktiekurs. Det tror shorthandlerne tilsyneladende.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde. ”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






