For engang skyld er det ikke iShares Automation & Robotics ETF, som dominerer afkasttabellen i denne uge. Denne ETF røg til bunds sammen med iShares S&P 500 IT ETF. Det gav plads til et comeback for Global Clean Energy.
Strengt taget klarede iShares Core MSCI Europe sig lidt bedre end Global Clean Energy, men vi hæfter os ved sidstnævnte, fordi denne ETF har haft et svært 2025. Muligvis presset af frygten for, hvad olieindustriens Donald Trump kunne finde på som præsident.
Men nu er frygten tilsyneladende forsvundet, og investorerne søger tilbage til denne sektor.
Bruno Japp
Sådan læses tabellerne: De to tabeller over henholdsvis afkast på investeringsforeninger og ETF’er har til formål at vise, hvordan afkastet har været på de enkelte papirer på kort sigt og år-til-dato (ÅTD). Vi mener, at man som investor bør sprede sin samlede aktieinvestering på flere markeder og altså ikke lægge alle æg i danske aktier.
Tabellen over “populære” ETF’er er baseret på Nordnets månedlige opgørelser af de mest populære ETF’er blandt onlineplatformens investeringskunder. Som det fremgår, har ETF’erne markant lavere omkostninger end de dansk-baserede investeringsforeninger. Typisk er omkostningerne en femtedel af de danske foreninger.
Tabellen over danske investeringsforeningsafdelinger med de største formuer viser, hvor danskerne har placeret mest af deres opsparing, og hvor bankerne typisk kanaliserer kundernes penge hen. Den største afdeling er BLS Globale aktier med en formue på næsten 14 mia. kr. fordelt på to afdelinger, nemlig en udbyttebetalende afdeling og en akkumulerende afdeling. Data er hentet på morningstar.dk.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.