Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Spar Nord Bank siger farvel efter 201 år

Laus Sørensen

tirsdag 01. juli 2025 kl. 11:40

Lasse Nyby - Spar Nord
Lasse Nyby – fratræder posten som direktør for Spar Nord

Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk hele sommerferien:

Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, der udkommer igen til august

Spar Nord Bank er en af Danmarks ældste banker med start i 1824 som Aalborg Bye og Omegns Sparekasse. Men efter 201 år som først sparekasse og derefter bank er det slut. Som der står på forsiden af Spar Nord Banks hjemmeside: ”Spar Nord – nu en del af Nykredit”. Spar Nord Bank bliver afnoteret fra børsen den 23. juli, hvorefter de resterende aktier bliver tvangsindløst.

Spar Nord Bank tilhører gruppen af børsnoterede bankaktier lige under de tre helt store banker: Nordea, Danske Bank og til dels Jyske Bank. Denne gruppe består af Spar Nord Bank, Sydbank og Ringkjøbing Landbobank, samt i mindre grad Vestjysk Bank og ikke-børsnoterede Arbejdernes Landsbank.

Disse banker har alle været særdeles bevidste om vigtigheden af at vokse for ikke at blive kørt bagud af de store banker og måske i sidste ende miste deres selvstændighed. Ringkjøbing Landbobank overtog således Nordjyske Bank på Spar Nord Banks dørtærskel, mens Sydbank for nylig har opkøbt Alm. Brand Bank og Coop Bank.

Spar Nord Bank har også forsøgt at vokse gennem opkøb, og i 2021 overtog man BankNordiks danske forretning. Til gengæld lykkedes det ikke at overtage Danske Andelskassers Bank samme år, og året efter tabte man konkurrencen om Handelsbankens danske aktiviteter til Jyske Bank.

Spar Nord Bank blev den jagede part

Men i slutningen af 2024 skiftede billedet pludselig. Spar Nord Bank var ikke længere den opkøbsivrige angriber, men var i stedet blevet den bank, en langt større angriber jagtede.

Den 10. december offentliggjorde Nykredit således et såkaldt ”frivilligt overtagelsestilbud” på Spar Nord Bank. Det frivillige i tilbuddet forsvandt henad vejen, men det kommer vi tilbage til.

Tilbuddet lød på en kontantpris på 210 kr. per aktie på et tidspunkt, hvor børskursen dagen forinden var 140,60. Spar Nord Banks bestyrelse anbefalede tilbuddet, og storaktionæren Spar Nord Fonden havde givet uigenkaldeligt forhåndstilsagn om accept af tilbuddet. Inklusiv Nykredits egne Spar Nord Bank-aktier havde Nykredit sikret sig tilslutning fra 40,17 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Spar Nord Bank.

Tilbudsperioden blev forlænget nogle gange, men efter godkendelse fra Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyste Spar Nord Bank den 28. maj, at Nykredit havde opnået over 90 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Spar Nord.

Og så forsvandt det frivillige i det oprindelige tilbud. Det oplyses nemlig i samme børsmeddelelse, at Nykredit vil ”…iværksætte og gennemføre en tvangsindløsning af de Spar Nord-aktier, der ejes af de resterende minoritetsaktionærer i Spar Nord”. Derefter vil man søge om afnotering af Spar Nord Bank fra Nasdaq Copenhagen. Altså Københavns Fondsbørs.

Afnotering sker den 23. juli

Det skridt tog man i onsdags, hvor forløbet af Spar Nord Banks sidste dage som børsnoteret bank blev præsenteret. Nykredit ejer nu 96,54 pct. af aktiekapital og stemmerettigheder i Spar Nord Bank, og der er derfor ingen tvivl om, at afnoteringen bliver gennemført.

De resterende Spar Nord Bank-aktionærer får en fire ugers periode til og med den 23. juli til at sælge deres aktier, og hvis ikke det sker, vil de blive tvangsindløst til kurs 210,50. Samme dag vil Spar Nord Bank blive afnoteret børsen.

Man tog ganske vist det forbehold, at afnoteringen forudsatte Nasdaq Copenhagens accept, men med Nykredits 100 pct. ejerskab af Spar Nord Bank var den godkendelse en selvfølgelighed.

God eller dårlig handel?

Kendsgerningen er, at når private og professionelle investorer vender tilbage fra en forhåbentlig solbeskinnet juli, bliver det til en børs uden Spar Nord Bank.

Er det så godt eller skidt for aktionærerne?

På den ene side kan man sige, at Spar Nord Bank blev taberen i de mellemstore bankers kamp om at vokse sig store nok til at overleve i en stadig hårdere konkurrence. Man endte i stedet med at blive opslugt af en større fisk, og mistede efter 201 års eksistens sin selvstændighed.

Men på den anden side er det vanskeligt at se udviklingen som andet end en gevinst for Spar Nord Banks aktionærer, eftersom de får en pris for deres aktier, der er 48 pct. højere end Spar Nord Bank-aktien nogensinde har været handlet til.

Alt i alt ser vi Nykredits overtagelse af Spar Nord Bank som en god handel for aktionærerne.

Bruno Japp

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank