Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Sidste kapitel: Falck taber ambulancekrig

Lars Abild

søndag 11. december 2016 kl. 13:31

I løbet af få måneder er Region Syddanmark efter alt dømme færdig med løbende at købe ambulanceydelser af Falck.

Det kan være en af de sidste omgange i kampen om den nationale ambulancekørsel, der har stået på siden 2014. Det offentlige vil selv drive tjenesten.

Det globale ambulanceselskab Falck ser nu ud til endegyldigt at have tabt krigen om at køre ambulancer i Region Syddanmark. Til foråret slutter Region Syddanmark efter alt at dømme med at købe de såkaldte ambulanceberedskaber af Responce, der er ejet af Falck, og så skal det offentlige selskab, Ambulance Syd, klare sig selv.

Dermed er det et farvel til Falck af flere omgange. Falck mistede som bekendt sin tidligere opgave som eneleverandør af ambulancekørsel i regionen, der havde stået på i mere end 100 år, da det hollandske ambulanceselskab Bios kom med et markant lavere tilbud i august 2014. Bios gik konkurs i juni i år efter kørsel i knapt et år, der startede i september 2015. Allerede dengang tilbød Falcks topchef Allan Søgaard Larsen regionens top, at Falck i en periode ville køre til en pris, der stort set matchede Bios, indtil et nyt udbud var stablet på benene. Regionen takkede nej.

Region Syddanmarks køb hos Responce
I den korte periode Bios var på dansk grund, havde virksomheden overordentligt svært ved at hyre primært tidligere Falck-reddere, hvorfor Bios ikke leverede som lovet, uagtet at virksomheden hyrede tyske reddere.

En del af problemet blev løst ved, at Region Syddanmark købte fire ambulanceberedskaber, hvilket svarer til fire ambulancer og mellem 30 og 40 reddere af regionens anden ambulanceleverandør, Responce. Det skete ikke uden sværdslag, og Responce, der også mangler reddere, leverede alene beredskaberne på grund af sin forpligtigelse i kontrakten med Region Syddanmark.

”For ikke at forværre den aktuelle situation yderligere har vi valgt at følge regionens tolkning. Situationen er presset, og borgerne skal betjenes,” sagde adm. direktør Michael Sørensen fra Responce til Fyens.dkden 8. september 2015.

I løbet af foråret slutter Region Syddanmark angiveligt med at købe disse ydelser. I en mail fra Region Syddanmark til Økonomisk Ugebrev skriver afdelingschef i Sundhedsplanlægning Helene Vestergaard at ”… på nuværende tidspunkt tilkøber (regionen) tre ekstra døgnberedskaber. Tilkøbet af et af disse tre beredskaber udløber medio februar 2017. De to øvrige tilkøb udløber ultimo maj 2017. Der er aktuelt ingen planer om at forny/forlænge disse. Herudover kan der ske mindre tilkøb på timebasis, hvis der en dag/aften er særligt travlt.” Dermed er situationen ved at normalisere sig. Men hvorvidt det betyder, at manglen på reddere i regionen forsvinder, er tvivlsomt.

Flere reddere i Responce gør på Facebook opmærksom på, at de fra årsskiftet ikke længere skal arbejde for virksomheden. En redder skriver: ”Vores kontrakt i Fredericia bliver desværre ikke forlænget, så for at være på forkant har vi søgt noget andet allerede nu.”

Det fremgår også, at flere af redderne atter skal arbejde for deres tidligere arbejdsgiver, Falck. Ansættelseskontrakter er underskrevet, og nu skal reddere køre fra Jylland og Fyn til Sjælland for at arbejde. Kørsel og billetter over Storebælt med mere, bliver betalt af Falck.

På Storebæltsbroen kan de møde reddere fra Sjælland, der kører til Region Syddanmark og arbejder for Ambulance Syd, der har måttet lave en lignende konstruktion. I branchen forklares det med, at det er én type af vagter, der er overordentlig populær. At være på arbejde i 24 timer, hvorefter der skal restitueres i 12. Dernæst er der fri tre dage. Den knap så populære er arbejde tre dage i 12 timer og dernæst holde fri i fire.

Styrelse har undersøgt Falck i et år
Konkurrencestyrelsen undersøger fortsat, om Falck populært sagt har misbrugt sin dominerende stilling på markedet ved at støvsuge Region Syddanmark for reddere, så Bios ikke kunne ansætte det tilstrækkelige antal reddere. Der blevet foretaget ransagning i december 2015.

Regionen har af flere omgange gjort Falck opmærksom på, at den undrede sig voldsomt over, at Falck ikke fristillede sine reddere og derved overholdt sin loyalitetsforpligtigelse om smidig overgang i kontrakten med regionen. Falck har af flere omgange sagt, at virksomheden mangler reddere på Sjælland. Undersøgelsen forventes færdig i foråret 2017.

Falck har af flere gange oplyst til Økonomisk Ugebrev, at man ikke ønsker at udtale sig, før undersøgelsen er færdig.

Lars Abild

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank