I den seneste Økonomiske Redegørelse kunne regeringen igen fortælle en positiv historie, selvom prognosen for BNP-væksten i år blev halveret til 1,4 pct. I indledningen hedder det, at BNP-væksten for 2025 er nedjusteret med 1,5 pct.-point sammenlignet med prognosen fra maj. Til gengæld er vækstudsigterne for 2026 opjusteret med 0,7 pct.-point. Går man ned bag tallene, viser det sig imidlertid, at regeringens prognose er mere baseret på håb end på fakta, skriver chefredaktør Morten W. Langer.
I regeringens redegørelse oplyses det, at ”… en vis afdæmpning i eksportvæksten og fremgang i den indenlandske efterspørgsel, især blandt husholdningerne, giver udsigt til en mere bredt funderet vækst i år og næste år.”
Men det erkendes også, at væksteventyret i dansk økonomi de seneste år har været en illusion: ”I perioden 2021- 2023 var økonomien i højere grad præget af en tydelig todeling, hvor indenlandsk efterspørgsel og dele af eksporten gik tilbage. I todelingsperioden faldt aktiviteten (opgjort ved værditilvæksten) i store dele af økonomien, men store bidrag fra medicinalindustrien var årsag til, at der alligevel var vækst i BNP i både 2022 og 2023.”
Regeringens positive historie er nu, at BNP-væksten går frem næste år til 2,1 pct. Men det meste af denne vækst synes baseret på et gæt på en positiv udvikling i danskernes privatforbrug efter en længere stilstandsperiode og på kraftigt stigende offentlige investeringer til forsvarsudstyr.
Det er tydeligvis vigtigt, at der kommer nogle nye trækdyr for den hjemlige vækst, fordi som det hedder: ”Sammenlignet med de foregående år er bidraget fra medicinalindustrien markant lavere, men dog fortsat betydeligt.” Det hænger naturligvis sammen med en forventning om vigende salg af Novo Nordiske vægttabsmedicin.
I regeringens økonomiske redegørelse forklares, at væksten både i år og næste år løftes af markant øgede offentlige udgifter. Den offentlige forbrugsvækst oplyses til at være 5,4 pct. i år og 2,6 pct. næste år. Den etårige finanseffekt på BNP er skønnet til 0,6 pct. i år og 0,4 pct. næste år. Det oplyses, at disse skøn ”… forventeligt er overkantsskøn, idet en betydelig del af de øgede udgifter er øremærket til forsvar”, som har et højere importindhold og derfor en lavere aktivitetsvirkning på den brede danske økonomi.
Danskerne meget tilbageholdende
Uden disse usikre bidrag ville BNP-prognoserne lyde på henholdsvis 0,8 pct. i år og 1,5 pct. næste år.
Regeringens BNP-prognose er dog også meget usikker på andre byggeklodser. Regeringen forventer, at danskernes privatforbrug nu vil begynde at rykke opad og dermed bidrage mere til landets økonomiske vækst. Forklaringen lyder, at danskernes forbrugskvote er meget lav, samtidig med at realindkomsterne stiger. Så det burde være en klar indikation på, at der nu kommer gang i befolkningens privatforbrug.
“Husholdningerne har længe været tilbageholdende, men købelysten er ved at vende tilbage (…) Højere lønninger og beskæftigelse understøtter også det stigende privatforbrug,” hedder det i redegørelsen. I andet kvartal var vækstbidraget fra danskernes forbrug 0,2 pct.-point, og det hele kom fra indkøb af biler.
Andre data viser også, at danskerne fortsat er meget tilbageholdende med at bruge penge: De seneste data for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik er forsat negative. Danskernes tro på deres egen privatøkonomi er den ringeste i flere årtier med undtagelse af nogle måneder efter udbrud af corona.
Også de seneste data for danskernes Dankort-forbrug fra Danske Banks Spending Monitor viser, at befolkningen fortsat er tilbageholdende. I analysen hedder det om juli-tallene, at “… the overall picture shows real spending has remained largely flat for most of 2025 so far (…) Once again, nominal spending in grocery stores rose slowly, while real spending continues to be dampened by rising prices. This indicates that consumers are very conscious of limiting the pass-through of higher prices when they go grocery shopping.”
Regeringen tager dog også indirekte forbehold for den optimistiske forventning til udviklingen i privatforbruget: ”… det er forventningen, at privatforbruget vil tage mærkbart til i prognoseperioden…” hedder det i redegørelsen. Altså et kig ud i fremtiden. Men indtil videre er det svært at se.
Regeringens vigtigste drivkræfter for væksten i år og næste år, efter at eksportvæksten ses at falde tilbage, er altså ekstremt usikre eller baseret på ikke-aktivitetsskabende vækst i offentlige udgifter.
Morten W. Langer
