Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ny SDC-ejer lægger op til slagsmål: Strejke på vej i finanssektoren til oktober rammer millioner bankkunder

Morten W. Langer

tirsdag 16. september 2025 kl. 10:00

Netcompany direktør Andre Rogaczewski. Foto: Gregers Tycho

Økonomisk Ugebrev arbejder på at få en kommentar fra begge konfliktens parter.

Økonomisk Ugebrev erfarer, at Finansforbundet har givet 2. konfliktvarsel efter Netcompany har overtaget betalingscentralen SDC og opsagt overenskomsten med Finansforbundet.

Det betyder, at en strejke kan blive en realitet ved udgangen af oktober, og den kan berøre 61 procent af bankmarkedet i Danmark, digitale betalinger for 100 banker og to millioner bankkunder.

Det er to af landets største strejkekasser, der nu støder sammen, hvis ikke Finansforbundet i løbet af de kommende uger kan nå frem til en aftale med børsnoterede Netcompany.

Netcompany købte i sommers betalingscentralen SDC for en milliard kr. Og noget af det første Netcompany gjorde som nye ejere, var at opsige overenskomsten med Finansforbundet. Begrundelsen var, ifølge Netcompanys direktør André Rogaczewski, at ”Netcompany opererer som en leverandør af it-tjenester og ikke som en virksomhed inden for den finansielle sektor.”

Reaktionen fra Finansforbundets formand Dorrit Brandt var heller ikke til at tage fejl af, og hun beskrev udviklingen som dybt problematisk og stik mode den danske arbejdsmarkedsmodel.

”Vi ser selvfølgelig alvorligt på, at Netcompany Banking Services frasiger sig overenskomsten. Det vil jo først og fremmest efterlade medarbejderne i en endnu mere usikker situation. Men det er også et principielt dybt problematisk skridt stik imod den danske arbejdsmarkedsmodel fra en så vigtig leverandør af kritisk infrastruktur som Netcompany”, lød det fra Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet, der også undrer sig over Netcompanys argumentation.

”Både i lyset af kundegruppen (banker og bankkunder. red), virksomhedsnavn og SDC’s historie er det en skæv begrundelse, at Netcompany Banking Services ikke er en del af finanssektoren. It er en helt integreret del af finansiel virksomhed og af sektoren som sådan. Her laver vi kollektive aftaler med vores arbejdsgivere, fordi det giver ordnede forhold, udvikling og stabilitet” fortsatte hun.

Nu viser det sig, at Finansforbundet har fundet det store skyts frem. For få uger siden blev 2. konfliktvarsel udsendt fra Finansforbundets formand, hvilket betyder at mere end halvdelen af markedet for betalingsydelser i Danmark vil blive berørt i et eller andet omfang. Der skal oprettes et nødberedskab, men hvis en strejke udvikler sig over længere tid, kan det forstyrre store dele af betalingsstrømmene i Danmark – lige som SDC

– nu Netcompany Banking Services – også har en del kunder i resten af Norden. Oven i det forsinkede kortbetalinger fra både private og virksomheder, som i sidste ende kan tvinge Nationalbanken ind i konflikten.

Kan blive langvarigt

Flere danske sparekasser og pengeinstitutter har solgt deres ejerandele i selskabet til Netcompany, som nu ejer det 100 procent af det nye selskab NBS. De har nu udsigt til at købe billigere ind på længere sigt, hvis det lykkes Netcompany at presse de ellers højtlønnede IT-folk ned i løn – og måske endda hive mere udenlandsk arbejdskraft ind eller outsource til eksempel Indien.

Gennemsnitslønnen i SDC var over en million kroner per hoved, viser den seneste årsrapport, og det ligger en hel del højere end hvad banksektoren giver sine egne ansatte. Så på den måde kan der være større gevinster for både de nye ejere og de gamle ejere, der også er kunder i selskabet. Højere profit til lavere priser.

Men Finansforbundet ligner også en ganske formidabel modstander med en strejkekasse, der aldrig har været højere. Mange år uden strejker har medført en strejkekasse lige omkring to mia. kr. som altså er klar til brug om en måneds tid, hvis partnerne ikke kan finde en løsning.

Men André Rogaczewski har også gjort sit forarbejde og steget i rangen hos den store og indflydelsesrige brancheorganisation Dansk Industri. Her er han medlem af forretningsudvalget.

Det for kun et par uger siden stillede han op til fællesinterview i medierne med topchefen Lars Sandahl omkring hele Danmarks fremtidige IT-strategi. Dansk Industri har også en bugnende strejkekasse på lige omkring fire mia. kr., så der er for begge parter råd til en langvarig konflikt, der kan vare måneder.

Økonomisk Ugebrev arbejder på at få en kommentar fra begge konfliktens parter.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank