Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Ingen grund til panik over ledelsesskifte i FLS

Steen Albrechtsen

mandag 23. februar 2026 kl. 11:40

Toni Laaksonen - CEO for FLSmidth

Nærmest symbolsk for FLS’ udvikling de senere år blev årsregnskabet præsenteret med en ny CEO i front og væk fra det historiske hovedkontor i Valby, som er solgt og fraflyttet. Efter den omfattende oprydning og cementfrasalget kigger FLS nu mere intensivt efter opkøb, der kan skalere og supplere den eksisterende forretning.

Længe har det virket som et spørgsmål om tid, førend de store mineselskaber ville sætte gang i en række investeringsprojekter, der potentielt kan udløse et mindre boom i FLS’ projektforretning.

Investorerne har ventet længe, og selvom der ifølge FLS stadig er godt gang i det forberedende ingeniørarbejde, tøver selskaberne med at trykke på knappen. End ikke den seneste tids boom i råvarepriserne har fået selskaberne på andre og mere offensive tanker endnu. Undtagelsen er mindre guldmineprojekter, hvor FLS ser en mulighed for, at disse realiseres på kort til mellemlang sigt.

Lidt populært sagt er FLS nu blevet en pæn forretning for investorerne. Det har frasalget af cement og oprydningen i den eksisterende forretning og ordrebog gjort sit til.

Efter det vi godt kan kalde en omfattende – men intern – optimeringsøvelse, har FLS nu brug for mere medvind fra selve markedet, hvis man fra det nuværende niveau skal gå fra at være en pæn forretning til at blive en rigtig god forretning for investorerne.

Medvinden vil nemlig give det omsætningsløft, der skal til, for at man for alvor kan realisere de skalafordele, der ligger i den nuværende og tilskårne forretning.

Den faste omkostningsbase kan nemlig godt håndtere et større aktivitetsniveau end det nuværende.

Ved en aktiekurs omkring 550 er de nemme og lavthængende frugter givetvis ved at være plukket. Et stort og transformerende opkøb synes heller ikke at ligge i kortene lige nu, og derfor ser det ud til, at det kun er markedsmedvind og yderligere interne forbedringer, der kan give ny luft til investeringscasen og løfte aktien videre.

En forholdsvis beskeden organisk vækstforventning på minus 1 til plus 4 pct. bekræfter, at 2026 bliver et overgangsår, hvor et spændende opkøb eller ambitiøse udmeldinger kan sende aktien videre op.

Spørgsmålet er dog, hvor mange investorer, der har mod og tålmodighed til at vente op mod et år mere, førend man begynder at kunne ane den stigende aktivitet hos mineselskaberne, hvis FLS’ prognose om et aktivitetsløft i 4. kvartal 2027 holder vand.

Vi anser det aktuelle kursniveau på 550-600 som ganske fair, uden at det på nogen måde skal ses som en underkendelse af det flotte marginløft, FLS har præsteret på det seneste.

Et hurtigt kig på kursgrafen viser en ganske volatil aktie, og vi skal ikke længere tilbage end til november for at se en aktiekurs under 400. Efter et flot kursforløb finder vi det derfor mest oplagt at se tiden an fra sidelinjen det næste stykke tid, da vi ser en lidt større risiko for en moderat nedtur end for fortsat optur.

Konklusion

Aktuel kurs 546,00

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Hold

Langsigtet kursmål (12 mdr.) 550,00

Steen Albrechtsen

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

FLS - aktuelle signaler

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent med indsigt i socialområdet
Økonomikonsulent
Region Hovedstaden
Økonomichef til Danmarks førende online havecenter
Økonomichef
Region Midtjylland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Udløber snart
Økonomimedarbejder
Region Syddanmark
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank