Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Rangvid: Dansk guld i USA kan blive del af konflikt

Henrik Denta

onsdag 25. februar 2026 kl. 11:55

Professor Jesper Rangvid fra CBS.
Professor Jesper Rangvid fra CBS.

Danmark har stadig en del af sin fysiske guldbeholdning liggende i USA. Og der skal den blive liggende, mener Danmarks Nationalbank. Men ifølge professor i finansiering ved CBS, Jesper Rangvid, kan det danske guld nu blive en del af en eventuel konflikt mellem Europa og USA. Nationalbanken kan ikke uden politisk opbakning selv beslutte at flytte guldet. Rangvids vurdering kommer i kølvandet på førende tyske eksperters opfordring til at hjemtage det tyske guld i USA, skriver journalist Henrik Denta.

Danmark har 33 guldbarrer eller lidt over 400 kilo guld liggende hos Federal Reserve Bank i New York til en dagsværdi af lige over 400 mio. kr. Guldet er en del af den danske valutareserve, men kun én procent af den samlede danske guldbeholdning ligger i USA.

Og her skal det blive liggende, uanset det anspændte forhold mellem Danmark og USA, lyder det i et svar fra Danmarks Nationalbank til Økonomisk Ugebrev. ”Nationalbanken har ingen planer om at re-allokere guldbeholdningen mellem de nuværende opbevaringssteder,” lyder det i et skriftligt svar til Økonomisk Ugebrev.

Det anspændte forhold mellem USA og Europa – og Danmark – har fået flere pensionskasser i både Danmark og Sverige til at sælge ud af deres amerikanske statsobligationer. Salget skete primært på grund af en usikker amerikansk økonomi og voksende statsgæld. Men den spændte politiske situation ”… gjorde ikke beslutningen sværere at træffe,” lød det fra danske Akademikerpension.

Selv om udsalget af amerikanske statspapirer på ingen måde påvirker tilliden til USA’s økonomi, blev signalværdien bemærket og kommenteret helt ind i Det Hvide Hus.

Omkring europæiske centralbankers guld i USA, mener førende tyske økonomer, at den højspændte situation bør få Tyskland til at hjemtage de mange tons guld, de har liggende i USA.

”Det er simpelthen for risikabelt at have Tysklands guld liggende i USA under den nuværende administration,” siger Emanuel Mönch, tidligere chef for researchafdelingen i Bundesbank ifølge engelske The Guardian.

Tyskland har aktuelt 1.236 tons guld liggende i New York i samme bygning som det danske. USA er det land på kloden med den største guldbeholdning efterfulgt af netop Tyskland.

I Danmark forstår Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS godt, at Danmarks Nationalbank ikke offentligt vil melde ud, hvis de har tænkt sig at flytte guldet. Så anspændt, som forholdet til USA er netop nu, ville det kræve politisk opbakning, siger han til Økonomisk Ugebrev.

”Rent økonomisk vil det jo betyde en omkostning og merudgift at flytte guldet. Men det skal holdes op imod den øgede sandsynlighed for, at guldet kan blive en del af en eventuel konflikt mellem Europa og USA. Også selvom værdien er relativt lav, men dog højere efter Trumps indsættelse og Grønlandskonflikten – på grund af de stigende guldpriser. Denne risiko har en værdi.”

”Det svære i udregningen er at skønne, om guldet kan blive del af en konflikt. Heri indgår dels sandsynligheden for en fornyet konflikt mellem Danmark og USA, og dels sandsynligheden for, at guldet vil blive en del af en sådan konflikt,” siger Jesper Rangvid.

Politisk betændt

Men ifølge Jesper Rangvid er situationen nu så anspændt, at det ikke længere er op til Nationalbanken selv at træffe den beslutning.

”Ville Nationalbanken kunne anlægge en strengt økonomisk kalkule uden at tage hensyn til det politiske? Nej. Det vil være meget opsigtsvækkende, hvis Danmarks officielle politik stadig er at søge samarbejdet med USA, og så Nationalbanken hjemtog guldet. Det kan man ikke forestille sig. Derfor bliver Nationalbanken i den aktuelle situation nødt til at tage bestik af de politiske vinde,” siger han.

”Det vil være et markant politisk signal at flytte guldet, især i den nuværende situation. Man kan overveje, om det er det politisk mest fornuftige signal at sende i disse tider. Mange vil nok hævde, at det ikke vil være det. Det vil blive set i en større sammenhæng som, at Danmark og Europa tager afstand fra USA på mange områder,” tilføjer Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS.

I Tyskland spiller det også ind, at Donald Trump i lang tid har forsøgt at få den amerikanske centralbank til at agere, som han ønsker det, og dermed underminere bankens uafhængighed.

”Jo mere, centralbankerne kommer under politisk pres, som vi ser det i USA – jo vanskeligere bliver det at opretholde et tillidsgrundlag,” siger en førende guldekspert til den tyske tv-station ARD.

Henrik Denta

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Udløber snart
Økonomimedarbejder
Region Syddanmark
Økonomikonsulent med indsigt i socialområdet
Økonomikonsulent
Region Hovedstaden
Økonomichef til Danmarks førende online havecenter
Økonomichef
Region Midtjylland
Udløber snart
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank