Mens globale investorer er nervøse for, at AI vil disrupte sektorer som transport, software og pensionsmæglere, ulmer det under overfladen i banksektoren. Kunstig intelligens vil de kommende år uden tvivl revolutionere måden at drive bank på – og ændre de traditionelle forretningsmodeller. Men vi er i en tidlig fase, og det er fortsat usikkert, hvem der vinder, og hvem der taber. De store proaktive banker har en kæmpe konkurrencefordel. Men store tech-aktører uden for finans rykker også frem mod frontlinjen. I dette tema gennemgår vi de store perspektiver, og vi tegner et billede af AI-positionerne på det danske bankmarked – og udpeger vindere og tabere.
Umiddelbart er det vanskeligt at afkode, hvor langt de enkelte hjemlige banker og edb-centraler er med at indarbejde kunstig intelligens i deres operationelle forretning, hvor mange økonomiske ressourcer, de anvender på tilpasningen til ”fremtidens bank,” og hvad de forventer, AI kommer til at betyde.
Økonomisk Ugebrev søger i dette tema at beskrive det aktuelle billede – ud fra hvad de enkelte banker og datacentraler selv fortæller i deres regnskaber, på investormøder og hjemmesider om deres arbejde med AI og deres forventninger. Det vil sige, at billedet tegnes ud fra officielle meldinger, hvor vi ikke ved, hvad der foregår under overfladen, som der måske ikke fortælles om.
Som det fremgår af dette tema, er der blandt eksperter, konsulenter og topchefer i den globale banksektor ikke tvivl om, at bankerne står foran en revolution, hvor der bliver store vindere og store tabere. Mulighederne er nærmest uanede, men omstillingen kræver også enorme investeringer. Særligt de unge bankkunder er allerede ved at ændre adfærd, og der er i disse år optræk til et udskilningsløb, hvor det afgøres, hvem der bliver vindere og tabere.
Endnu synes det ikke at være et tema, danske bankanalytikere går så meget op i. Som beskrevet i seneste udgave af ØU Finans spurgte analytikerne dog meget ind til besparelsesmuligheder for Jyske Bank i Bankdata efter øget stordrift fra indlemmelse af Sydbank sammen med AL Bank og Vestjysk Bank. De rykker nu væk fra datacentralen BEC og har efterladt Nykredit alene tilbage på perronen. Og det kan de næste år få stor betydning for realkreditkoncernens konkurrencekraft.
Forbedret produktivitet
Ud fra offentliggjorte oplysninger synes det meget klart, at Nordea og Danske Bank er de foreløbige AI-frontløbere. På seneste investormøde efter Q4-regnskabet sagde Danske Banks CEO Carsten Egeriis, at (frit oversat) ”… i løbet af 2025 har skaleringen af vores digitale og GenAI-teknologiske kapaciteter i hele banken været i fokus, og vi begynder nu at se konkrete resultater i vores arbejdsgange, hvilket fører til forbedret produktivitet. Jeg ser virkelig frem til at præsentere en mere omfattende opdatering med vores strategiopdatering i forbindelse med præsentationen af vores Q1-resultater den 30. april.”
På et spørgsmål fra en analytiker om effekter på lønsomheden, hed det: ”Vi ser en stigende produktivitetseffekt, efterhånden som vi udruller forskellige AI-løsninger. Det er også noget, vi vil tale lidt mere om, når vi når til vores strategiopdatering. Det er vigtigt at sige, at vi investerer massivt i virksomheden. Vi ser øget produktivitet. Vi ser også lavere omkostninger i arbejdet med økonomisk kriminalitet og andre uregelmæssigheder.”
I Danske Banks årsrapport fremhæves AI som en integreret del af Forward ’28-strategien, og det understøtter, at bankens arbejde med AI ikke alene består af tilfældige projekter. Det indgår i bankens digitale transformationsplan. Hensigten er, at investeringer i AI skal give konkrete organisatoriske gevinster – med fokus på effektivitet, produktivitet og bedre service.
Udvikling af interne AI-platforme (f.eks. DanskeGPT) og adgang til AI-værktøjer for medarbejdere antyder betydelige investeringer i både teknologi og kompetencer. Bankens arbejde beskrives i denne artikel.
I årsrapporten oplyses om arbejdet med øget effektivitet, at “… dette er blevet understøttet af betydelige investeringer, herunder øgede investeringer i GenAI, samt gennem samarbejde på tværs af vores organisation for at undersøge, hvordan vi bedst kan bruge AI-løsninger til at forbedre produktiviteten og skabe bedre tjenester til vores kunder.”
Men banken oplyser ikke konkrete tal for størrelsen af AI-investeringer, og hvornår – og hvor meget – investeringerne ventes at forbedre effektiviteten og lønsomheden.
Hos Nordea synes man at være nået et skridt videre, og bankens topchef Frank Vang Jensen er mere klar om bankens AI-visioner og betydning for fremtidens bank: ”Finansielle tjenester gennemgår en stor transformation drevet af teknologi. Vi ser kundernes forventninger stige kontinuerligt. Moderne infrastruktur som cloud og kvantecomputing skaber nye muligheder. Og AI er på et vendepunkt, hvor Gen AI og Agentic AI vil forstyrre vores liv. Jeg mener, at Nordea er meget godt positioneret til at udnytte denne mulighed, da teknologi, data og AI er kernen i vores strategi for 2030,” hed det på det seneste investor call.
Automatiserer vores processer
Nordea har også sat nogle langsigtede målepunkter for AI-anvendelsen: “Vi moderniserer vores infrastruktur, overgår til et hybrid cloud-miljø, hvor vi kan kombinere de bedste funktioner på tværs af public cloud og vores egne datacentre. Som resultat vil vi have et enklere, mere moderne teknologiområde med omkring 60 pct. af vores workloads på moderniserede teknologier inden 2030,” sagde Frank Vang-Jensen.
Som konkret eksempel blev det oplyst, at bl.a. lånegodkendelser vil blive næsten fuldt automatiseret: “Vi automatiserer vores processer, beriger dem med AI-dataindsamling for hurtigere oprindelse og bruger AI-produktivitet for en mere gnidningsfri opfyldelse. I 2030 vil vi have 90 pct. af realkreditlånsløfterne automatiseret, og 60 pct. af SMV-lånene vil blive gennemført direkte gennem processen,” blev det oplyst på investor call.
Men det erkendes også, at arbejdet med AI-processer er investeringstungt, så det skal balanceres i forhold til det forventede udbytte:
”Der er ingen tvivl om, at AI vil transformere mange bankprocesser, teknologi og den måde, vi betjener vores kunder på… Du skal vise verden, at du klarer dig lige så godt som andre, ellers vil du tabe. Så du skal finde ud af, hvor du får nok afkast for pengene, for det, du vil finde ud af, er, at det er ret dyrt på flere områder at få det rigtigt og levere værdi.”
Nordea peger på flere hovedområder, hvor AI og især Agentic AI skal løfte produktiviteten.
Kredit- og sagsbehandling: AI bruges til automatiseret dataindsamling, hurtigere kreditvurdering, straight-through processing og færre manuelle trin. Det skulle give kortere behandlingstid, færre manuelle kontroller og lavere enhedsomkostning pr. sag. Dette er klassiske back-/middle office effektiviseringer.
Rådgiverproduktivitet: AI-assistenter og agentic AI understøtter rådgivere i dagligdagen, foreslår svar og analyser, reducerer administrativ tid og øger “tid med kunden.” Nordea angiver et mål om, at teknologi og AI skal frigøre op mod 30 pct. rådgivertid via effektivisering.
Data, platform og “Nordic Scale”: Nordea kobler AI til skala, så AI bliver en multiplikator ved brug af fælles dataplatform, harmoniserede systemer og cloud-modernisering. Lavere strukturel cost base og bedre skalering uden proportional omkostningsstigning. Denne indsats skal give en langsigtet og strukturel effekt.
Hverken Nykredit eller Sydbank skriver i deres nye årsrapporter om arbejdet med kunstig intelligens ved udvikling af bankernes forretningsprocesser. Begge banker har travlt med at integrere deres store opkøb, for Nykredit med Spar Nord Bank og for Sydbank med AL Bank og Vestjysk Bank. Det samme gælder for deres bagvedliggende datacentraler, BEC og Bankdata, der også er i gang med store integrationsopgaver. De store integrationsopgaver kan uden tvivl sætte Nykredit og Sydbank bagefter i kapløbet om at høste fordele ved AI. Se også artikel i dette tema om datacentralernes arbejde med AI.
Nykredits udviklingsdirektør optræder i en artikel hos Finansforbundet, som kan læses her. I artiklen fra sidste sommer hedder det, at ”AI-agenter er på vej ind i Nykredits daglige arbejdsgange – men det kræver systematisk træning, organisatorisk tillid og en fælles forståelse af teknologiens rolle. Udviklingsdirektør hos Nykredit, Gry Lagerqvist, deler her indsigter fra det strategiske arbejde med at integrere AI-agenter i praksis.”
I et notat om dataetik hedder det, at ”Nykredit believes that putting technologies such as artificial intelligence (”AI”) to use is a natural part of our continued business development. This enables Nykredit to provide advisory services of higher relevance and ensure more efficient operations – to the benefit of owners and customers alike.” Det uddybes dog ikke, hvordan der mere konkret arbejdes med det.
Morten W. Langer
