Fra søndagens udgave af ØU FInans
Kære læser
Forleden udmeldte Nordea, at den nordiske storbank nu nedlægger 1500 arbejdspladser på tværs af de nordiske lande. Banken forklarer ændringerne, der rammer godt fem procent af bankens medarbejderstab, på denne måde:
”Teknologi, data og AI er centrale elementer i Nordeas 2030-strategi (..) Ved at forandre lokale kundeprocesser til nordiske værdikæder samt reducere, forenkle og modernisere tekniske systemer og infrastruktur vil Nordea udnytte sin nordiske skala mere effektivt til at betjene kunderne endnu bedre og sikre en mere effektiv drift.” Videre hedder det (link- https://www.nordea.com/da/nyhed/nordea-bogfoerer-omstrukturerings-omkostninger-for-at-gennemfoere-implementeringen-af-2030-strategien): ”Med nordisk skala, påvirkningen fra AI og procesoptimering forventer Nordea at have færre medarbejdere i fremtiden end i dag (..) Omkring 1.500 medarbejdere på tværs af koncernen ventes at blive berørt i 2026 og 2027.
I virkeligheden er udmeldingen ikke overraskende: Økonomisk Ugebrev bragte for nylig et stort tema om den kommende AI-revolution i banksektoren (link-https://ugebrev.dk/finans/tema-ai-revolutionen-i-banksektoren-ai-revolution-kan-koste-4-000-danske-bankansatte-om-fem-aar/), som antageligt kommer til at koste mindst 4000 danske fuldtidsjobs over de næste fem år.
Finanshuset Morgan Stanley vurderer, at kunstig intelligens (AI) vil fjerne 200.000 bankjob i Europa inden 2030. Det svarer til ti pct. af de aktuelle to mio. ansatte i den europæiske banksektor. Overføres dette mål til den danske banksektor, svarer det til knap 4.000 færre ansatte i bank- og realkreditsektoren om kun fem år.
Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at der er ca. 12.000 ”for mange” ansatte i den danske banksektor i forhold til indbyggertallet i lande, vi normalt sammenligner os med. Så der kan være lagt op til et blodbad i den danske banksektor, hvis AI effektiviseringerne for alvor får lov til at slå igennem.
Nordeas udmelding kommer efter Danske Bank for en lille måned siden oplyste om beskæring af medarbejderstaben med 420 stillinger (link-https://ugebrev.dk/finans/nu-kommer-ai-effektiviseringerne-danske-bank-nedlaegger-420-stillinger/ ) , og det er helt sikkert kun første bølge.
AI-effektiviseringerne kommer til at rulle ind over de danske og nordiske banksektor med fuld kraft. Og de banker – og bankdata-centraler, der ikke følger med – vil tabe konkurrencekraft og lønsomhed.
Som ØU har gennemgået i et tema om AI-revolutionen i banksektoren, synes der allerede at tegne sig et billede af vindere og tabere. Storbankerne står lige nu som de klare vindere. Nykredit står til at få det svært, hvis der ikke skrues voldsomt op – eller der indgås nye stærke alliancer.
Konsekvenserne for banksektoren, de bankansatte, bankernes konkurrencekraft og lønsomhed kan blive enorme. Vi har i det små allerede set tegn på, hvad der kan ligge forude: Skærpet konkurrence på realkredittens bidragssatser, hvor danskerne og erhvervslivet for første gang i årtier kan få glæde af lavere priser og reel priskonkurrence.
Som finansanalytiker Per Grønborg skriver i en aktuel analyse, er der også tydelige indikationer på skærpet konkurrence om bankernes udlånssatser.
”Både bankernes egne regnskabsdata for Q4 og Nationalbankens data viser pres på udlånsrenterne, selvom effekten af Nationalbankens renteændringer må være drastisk reduceret. Efter min vurdering indikerer det, at bankernes regnskaber for første kvartal sandsynligvis vil vise et fortsat pres på udlånsrenterne, og det vil entydigt være en konsekvens af skærpet priskonkurrence,” skrev han forleden (link-https://ugebrev.dk/finans/q4-bankanalyse-konkurrence-presser-nu-udlaansrenter/ )
Selvom næsten alt lige nu ser roligt ud på overfladen, står banksektoren foran den største omvæltning – og revolution – i årtier. Der kommer et klart udskilningsløb, hvor der bliver store vindere og store tabere.
Mange bankledelser tror stadig, at de kan køre videre i det aktuelle rosenrøde markedsmiljø, med høje udlånsrenter, høje gebyrer, svag konkurrence og intet pres for at høste omkostningsbesparelser. Men de bliver uden tvivl klogere.
Vi dykker i en kommende udgave af ØU Finans blandt andet ned i bankernes omkostningsudvikling, for at afkode, hvem der frontløbere, og hvem der halter bagefter.
God læselyst
Morten W. Langer Chefredaktør
