Finanstilsynet har mistet greb om pensionsfirmaers værdiansættelser

På de globale børser faldt værdien af børsnoterede private equity-investeringer i årets første kvartal med 20 pct. Men danske pensionsselskaber nedskrev blot værdierne med et par pct. Er danske pensionsselskaber virkelig så meget dygtigere? Nej, siger ekspert, der mener, at pensionsselskaberne meler deres egen kage – på bekostning af kundernes. Rådgivere er begyndt at anbefale pensionskunder at flytte, når der ikke skrives nok ned, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Som kommende pensionist er der nu ekstra grunde til at smile: Fordi der er stor sandsynlighed for, at du får for mange penge med til den tredje alder i forhold til, hvad der i virkeligheden tilkommer dig.

Årsagen er, at pensionsbranchen har investeret op mod 1000 mia. kr. i alternative investeringer, som de selv sætter værdi på. Og det er de tilsyneladende ikke særligt gode til.

Trods påtaler og løftede pegefingre fra Finanstilsynets side er den stadig gal med pensionsbranchens evne til at værdiansætte deres alternativer til retvisende værdier. Tilsynet har i årevis givet påtaler og fortsætter med det. Seneste for et par uger siden til Velliv.

Udefra begynder det at se ud som om, Finanstilsynet har mistet grebet om de alternative investeringer. I årets første kvartal burde der i gennemsnit være skrevet ned med 20 pct. på unoterede aktier, altså det, der hedder private equity. Sådan handlede de største globale private equity-fonde på børsen.

Men sådan gik det ikke: Sampension bogførte et minus på 1,6 pct., PensionDanmark et minus på 1,4 pct. og Industriens Pension minus 0,9 pct. AP Pension endte endda kvartalet med at skrive afkastet op med 1,1 pct. Altså over 20 pct. skævt i forhold til gennemsnittet på finansmarkederne.

”Enten er alle pensionsselskaberne meget dygtige eller heldige. Eller også justerer de ikke afkastene efter de finansielle markeder. Så store forskelle i afkastene på de samme aktiver er noget, der får én til at løfte øjenbrynene. Det tyder på, at alle de påbud og påtaler, som Finanstilsynet har udstedt over årene, ikke har nogen synderlig effekt,” siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet TÆNK.

Problemet er, at de store forskelle mellem det gennemsnitlige markedsafkast og kundernes afkast omfordeler pensioner mellem kunderne. Og det udjævner pensionsselskabernes afkast, så de ikke længere kan sammenlignes. I sidste ende sender det folk på pension med alt for mange penge, mens ”hullet” i afkastet efterlades hos de resterende kunder.

Det går stik imod Finanstilsynets påtaler og påbud.

”Det ser ud til, at Finanstilsynets påbud ikke bliver taget alvorligt, men at det er vigtigere for pensionsselskaberne at ligge nr. ét på det kortsigtede afkast. Hvis pensionsselskabet ikke skriver ned, som de burde, når afkastene falder, så er det simpelthen et klart signal om, at man bør overveje at flytte sin pensionsordning. Nedskrivningerne bliver jo i pensionsselskabet, når man flytter ud,” siger Karsten Engmann Jensen, stifter af Pengeministeriet.

Informationsstop

Motivet er klart. Konkurrencen om at skabe det højeste afkast er intenst. Hvis naboen ikke skriver ned på afkastet, så gør vi heller ikke. Ellers falder vi bagud i konkurrencen.

”Det er utroligt, at værdireguleringerne er helt ude af trit med virkeligheden. Vi ved jo heller ikke, om ”manglende” opskrivninger fra tidligere gør, at de nuværende værdier faktisk afspejler virkeligheden bedre end for 3 mdr. siden. Udjævningsmekanismen er en black box, og den ”misbruges” til at reducere risikoen. Samtidig flytter den værdier mellem nye pensionsopsparere og eksisterende pensionsopsparere,” siger managing partner Karsten Hannibal fra Optimal Invest.

I pensionsbranchen er man udmærket klar over, at det ikke ser godt ud udefra. Så nu går flere selskaber en anden vej. De lukker for informationsstrømmen hos ATP, P+, Velliv og Lægernes Pension.

Begrundelsen er, at kvartalsafkast er for kortsigtede, når der er tale om pension. Afkasttallene er væsentlige, og der gives ikke nok information, lyder det fra en ekspert.

”For, at man reelt kan vurdere pensionskassens afkastudvikling på private equity, skal man bruge information om, hvilke kategorier pensionskassens PE-fonde tilhører, og hvilket benchmark, man har valgt. Den gennemlysning gives desværre ikke, så uden den transparens har du som pensionstager eller journalist ikke mulighed for reelt at vurdere, om pensionskassen klarer sig godt eller skidt ud fra de fastsatte investeringsretningslinjer for private equity,” siger Henning Skov Jensen fra Capital Market Partners.

Carsten Vitoft