Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tema: Top 100 Governance rating – Mindre selskaber taber interesse for selskabsledelse

Morten W. Langer

mandag 13. april 2026 kl. 14:10

Tema: Governance Rating – Flere oplyser om resultat af selvevaluering

I Økonomisk Ugebrevs årlige Governance Rating af de 100 største børsnoterede selskaber er der i år fem vindere med ni point. Ingen får maksimum ti. Billedet viser igen i år tilbagegang, særligt i de mellemstore og mindre børsnoterede selskaber. Fokus er tydeligvis mere på geopolitik, logistik, klima og tax governance. Samtidig har arbejdet i Komitéen for god Selskabsledelse været lukket ned på grund af besparelser, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne gennemgang af årets Governance Rating.

Lad os starte med den positive del af historien: De store danske børsnoterede selskaber har fortsat stor fokus på god selskabsledelse, også selvom det måske i disse år ikke står øverst på dagsordenen. En del af forklaringen kan være, at de internationale proxy rådgivere strammer deres krav til de børsnoterede selskaber, og de viger ikke tilbage for at stemme ”nej” på generalforsamlingen, hvis selskabet ikke lever op til deres guidelines.

Det beskrev vi i den seneste udgave af ØU Ledelse, hvor flere bestyrelser for store danske børsnoterede selskaber blev stemt ned af deres aktionærer, eller fik knubbede ord med på vejen ved den årlige generalforsamling.

Men over en bred kam gik det tilbage med den gode selskabsledelse sidste år: I ØU Governance Rating er der ti målepunkter, som giver hvert ét point ved opfyldelse. I sidste års opgørelse blev der givet samlet 555 point mod 528 point i år, svarende til en tilbagegang på fem pct.

Governance 01

I toppen af årets rangliste var der dog pointfremgang til otte ud af ti selskaber, så de store holder fanen højt. Kun sidste års vinder, ISS, går et halvt point tilbage til ni point, hvor servicekoncernen nu indgår i en vindergruppe med fem selskaber. De andre selskaber i toppen er FLS, DSV og H+H International, der alle gik frem med ét point til en samlet score på ni point.

Med i topgruppen er overraskende det lille børsselskab Gabriel Holding, der lægger to point oveni i forhold til sidste års score. Gabriel, der omsætter for godt en halv milliard kroner årligt, har en markedsværdi på 420 mio. kr. og er et godt eksempel på et lille børsselskab, som gerne vil fremvise god selskabsledelse. Antageligt fordi det er et grundlag for at tiltrække flere professionelle og halvprofessionelle investorer.

Også andre mindre børsselskaber viser i årets rating stærke placeringer. Blandt andet plantageselskabet UIE og VVS-grossisten Solar, der kommer ind som tredjebedste gruppering med 8,5 point i årets rating.

I gruppen efter ligger ni selskaber med otte point. Og her er også flere mindre selskaber repræsenteret, blandt andet AO Johansen, RTX og Harboes Bryggerier, hvor sidstnævnte over de seneste år har vist god fremgang i den gode selskabsledelse. Ikke mindst efter ejerleder og hovedaktionær Bernd Griese fratrådte som formand midt i 2024.

Længere nede af ranglisten findes flere af de store danske ikonvirksomheder med en governancescore et godt stykke fra de bedste. Det drejer sig om Novo Nordisk, Vestas, NKT, Novonesis, Coloplast og Ørsted, hvor stort set alle går tilbage i point for god selskabsledelse.

Governance 02

Knap halvdelen af de 100 undersøgte selskaber i årets Governance Rating scorer under seks point. Nogle af de negative overraskelser er ALK-abelló, TCM (der har ATP og Bankinvest som hovedaktionærer), North Media, GreenMobility (med HC Andersen-chef Tue Østergaard som formand) og Rockwool, hvor sidstnævnte i år falder tilbage med hele 2,5 point i forhold til sidste år.

Det overraskende er, at en stor del af selskaberne i den nederste halvdel af årets rangliste er gået tilbage i samlet pointgivning, og det må alt andet lige afspejle mindre fokus på den gode selskabsledelse. Set udefra har Komitéen for god Selskabsledelse de seneste 2-3 år også ligget på den lade side uden offensive tiltag eller aktivitet for at øge fokus på god selskabsledelse i de børsnoterede selskaber.

Økonomisk Ugebrev har tidligere bragt interview med komiteens formand Lars Rasmussen, tidligere Coloplast CEO, og budskabet herfra var overordnet, at der ikke var grundlag for yderligere tiltag fra komitéens side. Dens arbejde har dog heller ikke være begunstiget af medspil fra regeringen og erhvervsministeren, der i en periode har skåret det økonomiske bistand til komitéens arbejde væk.

I en aktuel meddelelse fra komitéen oplyses, at arbejdet nu genoptages, efter Nasdaq Copenhagen har valgt at komme med penge: ”Sekretariatsbetjeningen af Komitéen for god Selskabsledelse har været sat på pause i perioden juni 2025 til februar 2026. Det skyldes, at Erhvervsministeriet i 2025 iværksatte en række opgaveprioriteringer og effektiviseringer, som bl.a. indebar, at der skulle findes ekstern finansiering, hvis sekretariatsbetjeningen af Komitéen fortsat skulle varetages af Erhvervsstyrelsen. Indtil nu er finansieringen sket via Erhvervsstyrelsens varige bevilling.”

Governance 03

Videre oplyses det: ”Der er nu fundet ekstern finansiering til sekretariatsbetjeningen fra de børsnoterede virksomheder, som opkræves af NASDAQ Copenhagen A/S. Derfor fortsætter sekretariatsbetjeningen. Komitéen har ikke afholdt møder i den periode, hvor finansieringen var under afklaring. Det vil sige i 2. halvår af 2025 og starten af 2026. Komitéens arbejde er genoptaget i marts 2026. På grund af pausen i sekretariatsbetjeningen, er det besluttet at der til efteråret udgives en samlet årsberetning for 2024-2025 og 2025-2026.”

Tilbagegangen i den generelle governancekvalitet sker med et udgangspunkt, hvor mange af de mindre selskaber fortsat leverer en ringe oplysningskvalitet. Det fremgår også af oversigten over udviklingen i opfyldelse af de enkelte målepunkter, som vi her gennemgår i summarisk form.

For de fleste målepunkter, hvor mange selskaber kikser, er det meget let for dem at hente de ekstra point.

Eksempelvis oplyser mange selskaber ikke om de enkelte bestyrelsesmedlemmers private aktiebeholdning i selskabet. Det er ikke et formelt oplysningskrav, men det giver selskabets interessenter et billede af, om selskabets bestyrelse har valgt selv ”at have hånden på kogepladen”.

 

I de kommende udgaver af ØU Ledelse går vi dybere i selskabernes rapporteringskvalitet med gengivelse af konkrete eksempler på ”god” og ”ringe” rapportering. Blandt andet kigger vi på, hvad de enkelte selskaber skriver konkret om resultat af de årlige selvevalueringer i bestyrelsen. Vi ser nærmere på oplysning om de enkelte bestyrelsesmedlemmers private aktieposter i selskabet, og om de har ”hånden på kogepladen” med private investeringer. Og vi ser også på hvilke selskaber, der har en skæv aldersfordeling med en høj gennemsnitsalder for de eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Morten W. Langer

Governance 04 Governance 05

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank