De økonomiske magtstrukturer ændres så voldsomt og hurtigt, at verden bevæger sig i retning af en truende undergang. Altså hvis der ikke bliver grebet ind over for de destabiliserende tendenser, hedder det i bogen ”The Doom Loop”, skrevet af økonomen Eswar S. Prasad fra Cornell University og Brookings Institution. De drivkræfter, der hidtil har sikret vækst, fremgang og sammenhængskraft, er de samme kræfter, som i dag skaber øget ulighed, social uro og er baggrund for handelskrige, skriver journalist Hugo Gaarden i denne boganmeldelse.
Forfatteren Prasad, der er inder, har boet og rejst i Kina gennem mange år, men han har også arbejdet mange år i USA. Han kender altså de vigtigste globale centre indefra, og han er fortrolig med de to stormagters politiske strukturer, der i disse år former fremtiden.
Jeg har fulgt forfatteren i lang tid og læst hans mange kommentarer om den globale udvikling. Der er ingen tvivl om, at hans viden og analyser er enestående. Den tidligere amerikanske formand for Federal Reserve Janet Yellen skriver om bogen, at den viser, hvordan økonomiske, politiske og teknologiske forandringer i denne tid forstærker det nuværende kaos i verden.
At forstå disse dynamikker er en afgørende forudsætning for at kunne skabe noget bedre. Prasad tvinger os på den måde til at gentænke fundamentet for det internationale samarbejde, skriver Yellen.
Prasad analyserer den eksisterende globale uorden og årsagerne til den. Han peger på behovet for et større samarbejde mellem alle toneangivende globale aktører uanset deres systemer. Men han kommer ikke med klare bud på, hvordan fremtidens verden bør være, hvis den skal blive mere sikker. Men han leverer en af de bedste analyser, der peger i retning af en løsning.
Som den nøgterne økonom, han er, sætter han fingeren på nogle basisforhold. Mens USA i 2000 stod for en tredjedel af verdens bruttonationalprodukt og syntes at dominere verden efter Sovjetunionens fald, så er USA faldet til 26 pct. Samtidig er Kinas globale andel vokset til 17 pct., og USA’s allierede blandt G-7-landene er stået i stampe. Den vestlige verdens økonomiske magt er altså skrumpet dramatisk.
Vi ser en udvikling mod en multipolar verden med stærke særinteresser. Verden bliver også mere fragmenteret af en snes gigantiske megatechselskabers stigende magt. Kina har opdaget landets stigende økonomiske og politiske styrke. Som modsvar på deres begrænsede indflydelse i internationale organisationer har de kinesiske ledere etableret egne alternative institutioner.
Øget polarisering
Det kan føre til et kludetæppe af politiske alliancer, samhandelsregler og standarder. Og når USA’s Trump samtidig kører et sololøb, kan det let føre til voksende geopolitisk risiko.
Men det kan også få mange statsledere til at fokusere på kortsigtede interesser frem for at skabe en mere stabil verden. Oveni kommer den accelererende digitalisering og øget brug af kunstig intelligens, der også øger usikkerhederne. Men denne udvikling giver også øget velstand til fattige lande og deres befolkninger.
Da demokratiet udfordres af øget polarisering i mange vestlige lande, er vi endt med to konkurrerende versioner eller visioner af et samfundssystem: Det ene er baseret på en effektiv statsstyret markedsøkonomi à la Kina, der har skabt økonomisk fremgang, og som mange i Syden er tiltrukket af.
Og det andet er den vestlige verdens demokrati og regelsystem, som det seneste årti har skabt betydelig ulighed og politisk og social uro, og hvor internationalt samarbejde har fået stadig vanskeligere vilkår. Prasad mener, at de to systemer så småt nærmer sig hinanden, især fordi der i den vestlige verden er en interesse for mere statslig intervention og regulering.
Siden min tid som korrespondent i Kina har jeg ment, at der nøjagtigt er den systemkonkurrence, vi befinder os i. Og netop denne situation analyserer Prasad på fremragende vis. Det bemærkelsesværdige er, at han ikke har en firkantet løsning. Virksomhedsledere, statsledere og borgere bliver nødt til at engagere sig mere i politik for at komme ud af de fastlåste konflikter mellem populister og andre grupper.
De politiske systemer er endt som tilflugtssteder for grupper, der vil fremme deres egen magt i stedet for at tjene samfundet, skriver han. At komme ud af den fælde kræver et ekstraordinært engagement fra alle, og vi må begynde med at forstå de kræfter, der er på spil for at kunne rette op på skævhederne.
The Doom Loop, Eswar S. Prasad, Basic Venture, 357 sider, 31,05 euro
Hugo Gaarden
