De fem partnere i landets mest succesfulde kapitalforvalter, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), presses nu for alvor på afkastet af deres private investeringer i CIP’s egne investeringsfonde. Det fremgår af årsrapporterne for deres private holdingselskaber, hvor de privat har investeret milliarder i CIP’s egne investeringsfonde. I de gode år lød deres private afkast på over hundrede pct., men sidste år ramte det tre pct. for flere af partnerne og endnu lavere, hvis regnskaberne oplyste markedsværdierne, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
CIP’s Guldfugl nummer ét, ledende partner Jakob Baruél Poulsen, har investeret mindst 500 mio. kr. i CIP´s egne fonde. Men efter en række gyldne år faldt afkastet dramatisk sidste år. I hvert fald ifølge hans private holdingselskab, CIP Midco 1, som han ejer med sine børn.
I 2024 var forrentningen af familiens egenkapital helt oppe på 60 pct., men sidste år ramte det blot fire pct. – svarende til, at indtjeningen på blot ét år dykkede fra 360 mio. kr. til kun 28 mio. kr.
Samme udvikling ses i regnskaberne hos de andre partnere – i offentligheden døbt guldfuglene grundet deres massive lønninger, da de arbejdede i DONG, nu Ørsted. Det fremgår af holdingselskabernes årsrapporter fra Torsten Lodberg Smed, Christian T. Skakkebæk, Christina Grumstrup og Rune Bro Róin, der sammen står bag CIP.
”Det er korrekt, at udviklingen i CIP’s fonde også kan påvirke partnernes holdingselskaber, idet CIP’s partnere og ledende medarbejdere medinvesterer sammen med investorerne, hvilket sikrer sammenfaldende økonomiske interesser. Regnskabstallene kan dog ikke i sig selv bruges til at drage konklusioner om fondsafkast eller til at beregne et retvisende samlet investeringsafkast. Den lavere indtjening i 2025 kan i stort omfang henføres til ikke tilbagevendende indtægter i 2024 fra en earn-out-aftale, der ikke påvirker 2025-resultatet,” oplyser CIP’s pressechef Louise Wendelbo.
Overskuddet og indtægterne i selve forretningen, CIP, fejler ikke noget. Som tidligere beskrevet i Ugebrevet har overskuddet sidste år været på linje med forrige år baseret på de løbende administrationsindtægter, der udgør godt en pct. af den samlede investeringsformue, som investorerne har indskudt.
Af sidste års driftsoverskud er der netop udbetalt ekstraordinært rekordudbytte på 765 mio. kr. til CIP-partnerne. Pengene er brugt på at betale partnernes skat og nye investeringer i CIP-fonde. Dertil kommer yderligere 300 mio. kr. i udbytte, som i øjeblikket også er på vej til partnerne, fremgår det af regnskabet.
Det faldende afkast til CIP-partnerne skyldes udviklingen i deres private ejerandele i de mange investeringsfonde i CIP, hvor partnerne investerer sammen med de eksterne investorer. Det er altså det såkaldte hånden-på-kogepladen-princip, der nu rammer deres privatøkonomi.
Princippet er, at CIP-partnerne har forpligtet sig til at geninvestere en stor del af deres private overskud, som de har tjent på samarbejdet med danske og udenlandske pensionskasser. Det betyder, at de i dag – hver især – ejer 5-10 pct. af hele vindmølleparker på linje med pensionskasserne, fremgår det af noterne i deres årsrapporter.
Men den indtjening og de afkast på over ti pct. årligt i flere år vendte altså sidste år, så forrentningen af egenkapitalen i deres private selskaber nærmede sig et stort rundt nul.
Artiklen fortsætter efter grafikkerne
Skjulte værdier
Men guldfuglene lider ingen privatøkonomisk nød: Overskuddene i deres private holdingselskaber er stadig komfortabelt over 20 mio. kr. Og der må nærmest være tale om danmarksrekorder, hvis man ser på deres ”bonus”-betalinger over årene.
Fra et overskud på 800 mio. kr. til de fem partnere i 2021, ramte indtjeningen i 2024 hele 1,7 mia. kr. – altså 340 mio. kr. i gennemsnit pr. partner på bare et enkelt år.
Men det tal er altså nu faldet til blot 200 mio. kr. sidste år samlet set – eller godt 40 mio. per partner. Og på grund af de lave udbytter fra deres private ejerandele er det deres ejerskab af CIP, der giver overskud i deres private holdingselskaber.
Uanset om afkastet er højt eller lavt på de penge, de forvalter for pensionsselskaber, hæver de en fast procentandel for at investere for pensionskasserne. I maj og juni offentliggjorde CIP årsrapporterne for flere af de konkrete investeringsfonde, hvor det også fremgår, hvordan det er gået med afkastet til pensionsinvestorerne og til guldfuglene selv.
Som det fremgår af Økonomisk Ugebrevs tidligere gennemgang af de enkelte fondsregnskaber, har der været lave eller negative resultater i flere af fondene, og den store grønne hydrogenfond har klaret sig direkte elendigt.
Hen over sommeren kom de private årsrapporter for ejerne af CIP. Og det fremgår altså, at deres afkast på fondsinvesteringerne nu ligger meget tæt på nul og måske endda har været negativt – altså deciderede tab – i flere af fondene.
Partnernes private holdingselskaber giver godt nok stadig overskud, men det skyldes især store udbytter op gennem systemet til ejerne. I regnestykket skal også tages hensyn til, at CIP betaler partnernes samlede skattebillet på flere hundrede mio. kr.
Partnernes private holdingselskaber bliver dog mudret af, at deres årsrapporter følger ældgamle regnskabsprincipper efter dansk og ikke international regnskabslovgivning. Deres værdier er opgjort efter kostprisprincippet, dvs. de er opgjort til, hvad der i sin tid blev betalt for dem, og ikke hvad de regnskabsmæssigt har udviklet sig til eller for den sags skyld, hvad de kunne sælges til i dag – som er moderne international værdiansættelse.
Trods den ringe regnskabskvalitet kan det dog udledes, at guldfugl nummer et, Jakob Baruél Poulsen, gemmer skjulte værdier for omkring 250 mio. kr. i sin private årsrapport. Det fremgår af, at han i den nye årsrapport har opgjort sine aktiver til en kostpris på 813 mio. kr. – altså ejerskabet af CIP og CIP-investeringsfonde. Men det er altså det, der blot er optaget til kostpris.
Det store, runde nul
Lidt længere nede i hans årsrapport kan man dog også læse disse aktiver opgjort til indre værdier – konsolideret fra hans andre selskaber. Med lidt basal regnekraft lyder hans værdier nu på 1.056 mio. kr. – og denne forskel mellem aktiverne opgjort til kostpris og indre værdier skjuler altså 243 mio. kr.
Det betyder, at egenkapitalen i hans private selskab altså er mindst 243 mio. kr. for lav – og at hans opgørelser af egenkapitalens forrentning tilsvarende er alt for lav. Lægger man dertil, at værdien af hans aktiver med meget stor sandsynlighed er endnu højere – opgjort efter markedsværdier eller hvad de kunne sælges til i dag – så vil forrentningen af hans (for lave) egenkapital falde fra de blot fire pct. ned mod det store, runde nul.
Det samme gør sig i øvrigt gældende for de to andre partnere Christian T. Skakkebæk og Christina Grumstrup. Her gemmer årsrapporterne på skjulte værdier hhv. 304 og 274 mio. kr.
Artiklen har været forelagt CIP, som i en kortfattet mail skriver tilbage: ”Årsregnskaberne er udarbejdet efter gældende dansk regnskabslovgivning og en konsekvent anvendt regnskabspraksis.”
Ingen kan se partnernes reelle værdier
Copenhagen Infrastructure Partners er kendetegnet ved flere hundrede krydsejerskaber på tværs af koncernen, hvor ejerandele bliver udvandet jo flere selskaber, der indgår. Derfor er det ikke muligt udefra at se, hvad CIP-partnerne har investeret sammen med deres kunder – de store danske pensionsselskaber og pensionskasser som PensionDanmark, PFA og ATP.
Den øverste partner Jakob Baruél Poulsen ejer f.eks. andele i fonden CIV II 2014, som også PensionDanmark er storaktionær i. Hvor meget CIP-parterne ejer, kan man dog ikke se nogen steder. Men man kan se at fonde gennem krydsejerskaber blandt andet har investeret i CIP’s CI II-fond.
Det handler bl.a. om Brite – 42,3 MW biomassekraftværk i Storbritannien – der blev solgt i 2019. Og Veja Mate – 400 MW havvind i Tyskland – blev solgt i 2019.
Kilde: Økonomisk Ugebrev
Carsten Vitoft
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
