Nykredits ejer tvinges til debat om alternativ model

Bestyrelsen for Forenet Kredit, der ejer hovedparten af Nykredit, udsættes nu for yderligere pres: Ti medlemmer af repræsentantskabet tvinger nu formanden til at sætte aktionærforeningsmodellen, altså alternativet til en børsnotering, på dagsordenen på næste møde. Bestyrelsen afviser dog at udsætte det planlagte møde den 23. november, trods ønsket om et bedre beslutningsgrundlag fra en gruppe medlemmer.

Ti medlemmer af Nykredits repræsentantskab har i den forløbne uge i et brev til bestyrelsesformand Nina Smith stillet en række krav til bestyrelsen i Forenet Kredit for at sikre, at en beslutning om koncernens fremtidige kapitalforhold kan blive taget på et oplyst grundlag. Det er den foreløbige kulmination på den aktuelle debat om mulighederne for at undgå en børsnotering, og måske i stedet at anvende en aktionærforeningsmodel.

Kritikken fra gruppen af repræsentantskabsmedlemmer går også på, at i dag – over et år efter den udmeldte børsnoteringsplan, er der stadig ikke fremlagt et skriftligt beslutningsgrundlag, og nu er der blot tre uger til det afgørende møde i repræsentantskabet.

HURTIG BESLUTNING SKAL UNDGÅS

”Vi ønsker et fuldstændigt beslutningsgrundlag på skrift i god tid inden det næste repræsentantskabsmøde,” siger Ole Roed-Jensen. Han er en af de ti afsendere på brevet. Materialet skal udsendes i så god tid, at der er mulighed for skriftligt at få besvaret spørgsmål inden det afgørende møde, siger han. Kravet bliver rejst for at undgå at repræsentantskabet, som er foreningens øverste myndighed, bliver spist af med en hurtig power point-præsentation på selve mødet, hvorefter der skal træffes endelig beslutning om børsnoteringen. Brevet til Nina Smith oplister mere konkret, hvilke oplysninger der som minimum skal tilvejebringes før mødet: ”Vi kræver oplyst hvilke mulige alternativer til sikring af kapitalgrundlaget, som bestyrelsen i foreningen har gennemarbejdet, og med en belysning af fordele og ulemper ved hvert enkelt alternativ i forhold til foreningens formålsparagraf, det vil sige vedtægternes §2 stk. 1. (formålsparagraf, der siger at foreningen skal arbejde ”til gavn for kunderne”, red)”

”Det er for os det eneste relevante hensyn, som foreningen ubetinget skal varetage i forhold til vedtægterne.Vi går ud fra, at netop dette aspekt har været tungtvejende for foreningens bestyrelse hele vejen i processen, og at det derfor allerede er grundigt belyst i det hidtidige arbejde. Vi kræver også analyser for de mulige alternativer, som bestyrelsen af forskellige grunde ikke anbefaler, og herunder også for aktionærforeningsmodellen, der i det mindste kan give et delbidrag til kapitalfremskaffelsen, samt at bestyrelsens fremlagte analyse af aktionærforeningsmodellen forsynes med en kommentering og verificering af bestyrelsens analyse af denne model, udarbejdet af Johannes Raaballe, Ken L. Bechmann, Anders Grosen og Jørn Astrup Hansen, for at sikre mod misforståelser af det pågældende forslag,” hedder det i brevet.

ANALYSE AF INTERESSER

De ti repræsentantskabsmedlemmer skriver videre, at for hvert alternativ, som bestyrelsen har arbejdet med, kræves der fremlagt en interessentanalyse at konsekvenser for eksterne interessenter, som man antager, at bestyrelsen også må have foretaget. Det drejer sig blandt andet om analyse af konsekvenserne for mindretalsaktionærerne i koncernen (hvad vinder eller taber de ved det enkelte alternativ?), for samarbejdsbankerne, for finanskoncernens ansatte samt indirekte for realkreditlånere med lån i andre selskaber på det danske marked, da en børsnotering ifølge foreliggende analyser jo med sikkerhed vil betyde permanent højere priser på markedet for realkreditkunderne i alle realkreditinstitutterne.

Bestyrelsesformand Nina Smith har i et svar skrevet, at ”bestyrelsen fremsender naturligvis inden mødet et beslutningsgrundlag, som bestyrelsen finder relevant, professionelt, og det bedst mulige beslutningsgrundlag om Nykredits fremtidige kapitalforhold. Herefter vil der blive afholdt et dialogmøde, hvor materialet vil blive gennemgået, og hvor repræsentantskabsmedlemmerne kan stille spørgsmål.”

Dermed er der ikke lagt op til, at bestyrelsen vil imødekomme kravet om, at der skriftligt kan stilles spørgsmål, som kan besvares inden der skal træffes beslutning.

Læs resten af artiklen her.

Ejlif Thomasen

Læs chefredaktør Morten W. Langers kommentar om det købstilbud, Nykredit fredag meddelte at have modtaget.