Danske investorer nyttige statister på aktiemarkedet

Danske aktieinvestorer er i disse måneder passive statister, som bliver kørt over og kastet rundt i manegen af udenlandske spekulationsfonde. De har fuldstændig overtaget styringen af de danske largecap-aktier, hvor likviditeten nu er så lav, at algoritmer og shortere kan styre aktierne ned under tynd omsætning.

Et billede på, hvad der for tiden sker på det danske aktiemarked, blev tegnet tydeligt op i onsdags. Hen over dagen var udenlandske finanshuse (i form af identiteten Anonymous) største nettosælgere i Genmab, men med et samlet nettosalg på blot 30 mio. kr. Trods det relativt moderate salgspres fra udlandet blev aktien sendt over 5 procent ned til kurs 1052, og det var kursen i den såkaldte lukkeauktion.

I selve lukkeauktionen, som er en black box, nettokøbte de udenlandske finanshuse så for 44 mio. kr. Genmab-aktier, så udlandet endte dagen som nettokøbere med 12 mio. kr. i nettoindkøb. Bundlinjen var altså, at udenlandske investorer først solgte og pressede aktiekursen med 5 procent hen over dagen. Derefter købte de op med arme og ben i lukkeaktionen til dagens laveste pris.

ALMINDELIGE INVESTORER RUNDBARBERET

Eksemplet afspejler meget godt, hvad der sker på det danske aktiemarked i disse måneder. De danske investorer, private såvel som professionelle, bliver i den grad rundbarberet af den rå kapitalmagt, i form at udenlandske, kortsigtede spekulationsfonde og egentlige shortfonde, som reagerer meget hurtig og med meget ammunition i baghånden.

Muligheden for at ”misbruge” og manipulere det danske aktiemarked er nemlig rent ud sagt aldeles glimrende. Hovedparten af kursdannelsen på de fleste largecap-aktier har været drevet af aktive udenlandske investorer. Mens danske institutioner har reduceret deres danske aktieandel og lagt alle kortene hos nogle få store kapitalforvaltere, har alskens investorer fra udlandet holdt gang i fremgangen på det danske aktiemarked.

Med andre ord har udlandet styret de fleste store danske aktier voldsomt opad, så også p/e-værdiansættelser har ligget i den meget høje ende. Nu er billedet vendt til det modsatte: Lettere skuffende regnskaber i Q3 har fået de lynhurtige udenlandske fonde til at skyde med skarpt. Og der har ikke været nogen til at ”forsvare” de danske aktier. De andre nordiske randmarkeder er også hårdt ramte. MCSI-afkastopgørelser viser, at de nordiske lande de seneste tre måneder er bundpropper på den vestlige verdens aktiemarkeder.

Med lynudsalg fra udlandet har de tynde ordrebøger i flere store enkeltaktier simpelthen ikke kunne stå imod. Sårbarheden har givet blod på tanden for followers, altså shortfondene og algotraderne, til at koble sig selv på nedturen og forstærke den. Eksempelvis på Vestas, Pandora, Genmab og NKT har shortfondene tjent milliarder, mens det har blødt hos de private investorer.

Aktuelt er 7 procent af aktiekapitalen i Pandora shortet, 5 procent af NKT og 2,2 procent af Bavarian, viser tal fra Finanstilsynet.

EN OMMER FRA ALK

I forrige uge blev ALK Abello ramt af et kursfald på 25 procent i løbet af tre handelsdage, efter en melding om en snarlig kapitalforhøjelse. Økonomisk Ugebrev bragte i den seneste udgave en artikel om, at der var grund til at rejse mistanke om, at der i forbindelse med emissionsprocessen var sket misbrug af insiderviden. Såkaldte markedssonderinger fra en emissionsbank over for potentielle investorer er ifølge markedsmisbrugsdirektivet også ”ulovlig” insiderviden.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger var der dog tale om en såkaldt markedspristransaktion, som tog udgangspunkt i lukkekursen onsdag eftermiddag.

Det ændrer dog ikke på, at flere investorer er meget kritiske over for ALK-ledelsens fremgangsmåde, hvor man åbnede en ladeport for negativ kortsigtet spekulation i aktien: Enhver ved, at man ikke skal købe en aktie, når der kommer en kapitalforhøjelse lige om lidt. Og så er det en ommer at vente hele tre handelsdage. Ikke mindst i det aktuelle marked, hvor spekulationsfonde ser det danske aktiemarked som et tag selv-bord, fordi kombinationen af svag likviditet og megastærke kapitalfonde gør de sidste til sikre vindere.