SEK har gennem en længere periode oplevet et ganske markant kursfald, og situationen er nu, at en SEK kun koster 72 danske ører.
Dermed har der været en svækkelse på 7-8 procent de seneste seks måneder, og alene siden nytår næsten 5 procent. Typisk er SEK påvirkelig ved alle former for finansiel uro i nedadgående retning, og det er givetvis en af forklaringerne. En anden er den lave inflation, som nu betyder, at Nordea ikke tror på, at Riksbanken hæver renten i indeværende år.
Men på netop dette område kan valutakursfaldet betyder, at Sverige kommer til at importere inflation. Nordea peger på, at det seneste kursfald kan betyde en inflationsstigning til over 2 procent, hvis valutakursen bliver nede på det meget svage niveau.
Bankenshovedscenarie ved en valutakurs omkring 5 procent stærkere er dog, at inflationen ikke kommer i nærheden af de 2 procent. Ifølge Nordea betyder valutakursudviklingen, at Riksbanken er gået fra at være bekymret over en eventuel styrkelse af SEK til nu omvendt at signalere, at en yderligere svækkelse af SEK ikke er ønskelig. Foreløbig har Riksbanken haft tendens til at overvurdere inflationen, men valutasvækkelsen kan altså ændre på dette. Alene de seneste par uger er SEK svækket så meget, som Danske Bank i dens forecast forventede ville ske på tre måneder.
TEKNISK ANALYSE: EUR/USD FORTSÆTTER I INTERVAL
EUR/USD har passeret modstanden ved 1,205 EUR/USD og bevæger sig nu sidelæns i intervallet 1,220-1,250 EUR/ USD.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her
















