Den seneste periodens risikoaversion har ikke svækket GBP, der ligger helt i toppen af det handelsinterval, der har været siden september 2017. Siden da har GBP-kursen svinget mellem 8,25 og 8,55 GBP/DKK.
Senest har GBP kursen fået et løft efter, at der er indgået en aftale om en overgangsordning i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU. Denne overgangsordning gælder frem til udgangen af 2020. I denne periode vil Storbritannien stadig havde adgang til EU’s indre marked.
Men der er stadig en række uløste problemer, bl.a. omkring grænseforholdene til Irland. Nordea peger i en vurdering på, at der i de aktuelle kurser er indregnet en aggressiv politik fra Bank of England. Den omfatter en renteforhøjelse allerede nu til maj. Det er til trods for, at inflationen er aftagende og at der
samtidig er tendens til aftagende økonomisk aktivitet. Derfor anbefaler Nordea, at afdækning af valutamellemværender tager højde for at risikoen for en lavere GBP nok er større end sandsynligheden for en stærkere GBP.
Også Jyske Bank ser det aktuelle kursniveau som omkring som det højeste i indeværende år. Handelsbanken forventer på den korte bane, og det er den kommende måneds tid, at intervallet 8,25 8,61 GBP/DKK fortsat vil holde. Handelsbanken forventer samtidig, at der rent faktisk bliver tale om en britisk renteforhøjelse til maj måned. På lidt længere sigt, ind i 2019, forventer Jyske Bank en stærkere GBP kurs.
EUR/USD I. ØJEBLIKKET UDEN RETNING
EUR/USD bevæger sig sidelæns i intervallet 1,22 1,25 EUR/ USD, og først når EUR/USD forlader det interval bliver det igen relevant at tale om en retning for EUR/USD. ET
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her










