Stadig stilhed før ”investorstormen” for danske selskaber

Udenlandske investorer har ikke øget den samlede stemmeandel på de danske børsnoterede selskabers generalforsamlinger de seneste år. Andelen er stort set uændret 41 procent, på trods af en udenlandsk ejerandel på 53 procent. Forklaring: 30 procent af de udenlandske fuldmagter erklæres ugyldige. Men det ventes nye EU regler at ændre på.

Ifølge Computershare, som rådgiver danske selskaber omkring afholdelse af generalforsamlinger, er de udenlandske institutionelle investorer blevet meget mere aktive på de danske selskabers generalforsamlinger de seneste år. Udviklingen mod øget aktivisme skyldes et øget pres for at investorerne udøver aktivt ejerskab, i kølvandet på stewartship koder, ny regulering og offentliggørelse af voting records.

Fra Computershare siger adm. direktør Michael Kjøller-Petersen: ”Mere end hver tredje proxy vote fra udenlandske investorer bliver ikke godkendt af de dirigenter, selskaberne har udpeget til at lede generalforsamlingerne, blandt andet fordi mange af aktierne er registreret via en depotbank som en nominee i selskabets aktiebog, og altså ikke de reelle ejere af aktierne.”

Men implementeringen af Shareholder Rights Directive forventes at forenkle processen omkring proxy voting, og det vil få meget stor betydning for afstemningen på selskabernes generalforsamlingerne

 

Videre siger han: ”Men implementeringen af Shareholder Rights Directive forventes at forenkle processen omkring proxy voting, og det vil få meget stor betydning for afstemningen på selskabernes generalforsamlingerne, fordi alle udlandets stemmer kommer til at tælle med. Ikke mindst for selskaberne med en stor andel free float kan det få stor betydning for afstemningsresultaterne.”

Fra VP Securities, som også håndterer stemmeopgørelsen på selskabernes generalforsamlinger, vurderer Head of Issuer services, Flemming Merring, at udlandets stemmeandel ikke nødvendigvis kommer til at stige de kommende år. Han peger på mulige positive effekter af et mere aktivt ejerskab, men tvivler på effekterne af shareholders rights directive, fordi de nye regler i det foreliggende udkast til lovændringer ikke for alvor håndterer problemet med fuldmagter. Løses fuldmagtsproblemstillingen vil skævheden mellem udlandets ejerandel og andelen af deres stemmer sandsynligvis blive mindre.

”Vi vurderer at øget brug af digitale muligheder som digitale generalforsamlinger, hvor investorer kan deltage hjemmefra, ikke i nævneværdig grad vil påvirke de udenlandske institutionelle investorers aktive ejerskab. Årsagen er, at disse investorer som hovedregel ikke ønsker at deltage i debatten, men alene forholde sig til de enkelte dagsordenspunkter.”

Flemming Merring vurderer dog også, at den stigende andel af investorer, der forfølger en passiv indeksstrategi kan trække den anden vej, fordi forvalterne bag indeksfonde (eksempelvis ETF’ere) ikke er aktive ejere på samme måde som andre investorer.

”Vi ser også tendens til, at der er øget dialog mellem store indflydelsesrige investorer og proxy advisors, og det har også givet selskaberne bedre forståelse af proxy advisors politikker og stemmeanbefalinger,” siger han.

Også blandt danske institutionelle investorer er det aktive ejerskab markant på vej opad. For nogle år siden var det kun ATP, der var synlig på de danske generalforsamlinger. Flemming Merring vurderer, at dette er en følge af de nye danske anbefalinger om aktivt ejerskab fra Komiteen for God Selskabsledelse.