Danske Banks kunder lægger mindst vægt på samfundsansvar

Pensionskunder med præferencer for ansvarlige investeringer udgør en væsentlig mindre andel i Danske Bank, end de gør i andre store banker, viser Økonomisk Ugebrevs årlige Pensionssurvey med svar fra næsten 500 kunder. Er de mest samfundsansvarlige kunder forsvundet efter hvidvasksagen?

Danske Banks kunder med pensionsordning via banken er markant mindre positive overfor samfundsansvarlige investeringshensyn end kunderne i landets andre store banker, viser Økonomisk Ugebrevs årlige Pensionssurvey med i alt 452 besvarelser.

På spøgsmålet om, hvorvidt man er positivt eller negativt indstillet for at medtage samfundsmæssige overvejelser i investeringer under sin pensionsordning svarer 53 procent af Danske Banks kunder, at de er ”positive” eller ”meget positive.”

Det er den laveste procentvise andel af positive tilkendegivelse blandt de seks største banker i landet.

Hos Nordea svarer 65 procent af kunderne, at de er positive” eller ”meget positive” overfor samfundsansvarlige hensyn i pensionsordningens investeringer. Listen toppes af Spar Nord Banks kunder, hvor 72 procent er ”positive” eller ”meget positive.”

For Danske Bank har 152 besvaret Økonomisk Ugebrevs survey, mens 82 besvarelser er modtaget fra Nordea kunder.

Nordeas kunder er grundigere ”uddannet” i ESG

Set i lyset af Nordeas årelange strategiske fokus på bæredygtige investeringer med flere bæredygtige investeringsprodukter, er der ingen tvivl om, at Nordeas kunder er grundigere ”uddannet” i ESG indikatorer og ansvarlige investeringer.

Dertil kommer, at Nordea i flere år har kunne fremvise meget høje afkast i flere bæredygtige investeringsfonde, herunder STAR fondene.

Nordea har også været meget kommunikerende omkring klimakrisen, og hvordan de har ageret i forhold til både store abstrakte klimaspørgsmål og meget konkrete selskabsrelaterede udfordringer.

Det er bl.a. sket gennem videokampagner og andre stærke kommunikative tiltag. Økonomisk Ugebrevs Pensionssurvey har også spurgt til, hvor vigtigt deltagerne vurderer det er, at pensionsselskabet er en aktiv ejer ”ved at være kritisk og stemme på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger i forhold til at forbedre afkast.”

Her er resultaterne for henholdsvis Danske Bank og Nordea de samme. De topper listen, sammen med Jyske Banks kunder, hvor 81 procent mener at aktivt ejerskab er ”positivt” eller ”meget positivt”.

Interessant er det dog, at selvom spørgsmålet om samfundsansvar ikke eksplicit kædes sammen med merafkast, så gør spørgsmålet om aktivt ejerskab det til gengæld. Det får, med undtagelsen af Sydbanks kunder, alle andre bankerskunder til at finde samfundsansvarlige hensyn mindre positive end udøvelse af aktivt ejerskab.

”Pjat, Klimatosser”

Der kan kun spekuleres i, hvorfor Danske Banks kunder ifølge surveyet er mindre optaget af samfundsansvar end andre. En mulighed er, at hvidvasksagen kostede Danske Bank kunder, og dem, der er tilbage, har svagere præferencer for samfundsansvar end dem, der har forladt banken.

Eller som en af de negativt indstillede Danske Bank kunder i surveyet formulerer det: ”Pjat. Klimatosser.”

Blandt de samfundsansvarligt positivt indstillede kunder spiller afkast dog stadigvæk en helt central rolle. ”

Hvis samfundsansvarlighed på sigt giver bedre afkast, er det fornuftigt” lyder et svar. Et andet svar fokuserer på risikostyring. ”Mest fordi det nedsætter risikoen ved investeringen,” lyder kommentaren.

En tredje belyser dilemmaet ved samfundsansvarlige hensyn: ”Hvordan skal man balancere et selskab, som udleder meget CO2, men samtidig investerer kraftigt i udviklingslande? Er det et dårligere selskab, end virksomheder med lav CO2 og ingen investeringer i u-lande?” spørger respondenten.

Samlet set for alle bankkunder er, at 32 procent hverken er positivt eller negativt indstillet overfor samfundsansvarlige hensyn.

Ti procent er direkte ”negative” eller ”meget negative”, og her finder vi også de mere kulørte kommentarer som nævnte ”Pjat. Klimatosser.” Og ”Hold fokus på indtjeningen og spar mig for ESG.”