Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ballade i P+: Palæstina-aktivister vs. opgør med moralisme

Carsten Vitoft

torsdag 30. april 2026 kl. 17:55

Kåre Hahn Michelsen – CEO i Pensionskassen P+

Op til generalforsamlingen den 16. april stillede medlemmer i P+ en række forslag til ændringer af pensionskassens investeringsstrategi. Nogle ville sortliste selskaber, der understøtter Israel. Andre gik kontra og krævede mulighed for at vælge en neutral investeringsstrategi uden lange eksklusionslister. Et værdineutralt investeringsunivers er imidlertid et fatamorgana, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kommentar – hvor han også konstaterer, at Palæstina-aktivister skader deres egen sag.

Torsdag den 16. april holdt pensionskassen P+ generalforsamling. Udover forelæggelse af årsrapport samt vedtagelse af en række forslag fremsat af bestyrelsen, var der fem medlemsforslag på programmet.

Ét medlemsforslag blev vedtaget, fire blev nedstemt. Et af de nedstemte forslag handlede om etablering af en valgfri neutral investeringsstrategi, hvor de nuværende eksklusionslister reduceres markant. Forslagsstillerne noterer bl.a.:

”Det er ikke rimeligt, at en bestemt udlægning af, hvordan vi bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer, ophøjes til at være den eneste rigtige for alle medlemmer af P+. (…) Efter vor opfattelse er det afgørende, at pensionskassens medlemmer får mulighed for en bredere investeringssammensætning end i dag og dermed uden snærende politiske overbevisninger.”

Det lyder umiddelbart tiltalende: Pak politik og holdninger langt væk og fokuser på afkast. Et værdineutralt investeringsunivers er imidlertid et fatamorgana. Når en pensionskasse sortlister et selskab, fælder den en værdibaseret dom: Vi vil ikke investere i A pga. B.

Mange danske pensionskasser, herunder P+, tilbyder deres medlemmer særligt grønne eller bæredygtige ordninger. Bør pensionskasser også tilbyde særligt eksklusionsfri ordninger med ultrakorte fravalgslister? Forslagsstillerne henviser desuden til, at eksklusionslisterne risikerer at påvirke afkast og risiko negativt, da eksklusionslister udgør et benspænd for at sammensætte den bedst mulige investeringsportefølje.

Det mente hverken bestyrelsen i P+ eller et flertal af medlemmerne. I anbefalingen om at stemme mod forslaget noterer bestyrelsen bl.a.: ”P+’s analyser viser, at det forventede afkast i en investeringsstrategi helt uden fravalg ikke adskiller sig fra det forventede afkast i P+’s nuværende strategi. Hvis man ser på de seneste tre års afkast, har P+’s fravalg således haft en lille positiv effekt på afkastet.”

Bestyrelsen begrunder desuden sin modstand med kompleksitet og omkostninger ved at oprette den nye tilvalgsmulighed – samt at en investeringsstrategi uden sortlistning er uforenelig med pensionskassens politik for ansvarlige investeringer: Det vil være uansvarligt at åbne op for investeringer i ekskluderede selskaber. Bestyrelsen og flertallet af medlemmerne agerer moralsk overdommer over for mindretallet. Urimeligt? Det afhænger af styrken i de moralske argumenter for sortlistningen.

Sommetider er moralsk overdommeri faktisk på sin plads, f.eks. er tvangsarbejde ikke en lige så ansvarlig måde at drive virksomhed på som at tilbyde ordentlige løn- og arbejdsforhold. Hvor grænsen konkret går, er vanskeligt at sige – og P+ bør have solide argumenter klar til at begrunde deres lange eksklusionslister.

Palæstina-aktivister: Onde hvide mænd 

Palæstina-aktivister havde stillet forslag om at sortliste selskaber, der står på FN’s liste over virksomheder, der understøtter Israels ulovlige bosættelser. Dertil kom et forslag om at sortliste selskaber, der bistår Israel i krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettigheder.

De konkrete forslag – som kan læses i deres fulde længde her – forekommer umiddelbart sympatiske. Retorikken på LinkedIn op til afstemningen var desværre sølle og fladpandet.

Da en bruger fik nys om, at andre medlemmer af P+ indsamlede fuldmagter, der gik mod sortlistningen, underrettede han en af frontfigurerne i aktivistgruppen: ”Jeg har tagget dig i en tråd, hvor der indsamles fuldmagter IMOD forslagene. En antropolog ville nok bemærke, at det kun er midaldrende hvide mænd der melder, at de har givet fuldmagt IMOD forslagene.” Spydigheder om køn og hudfarve hører hjemme hos Islamisk Stat og Ku Klux Klan, ikke i en debat om pensionskassers eksklusionslister.

Forslagene blev nedstemt. Bestyrelsen begrundede sin modstand med, at P+ tilbyder et valgfrit investeringsprodukt, som bl.a. indeholder de eksklusioner, som forslagsstillerne ville udbrede til hele pensionskassens investeringsunivers.

Den fulde artikel kan læses her.

Claus Strue Frederiksen

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank